BogDate 8: Dagbog fra en døende og tanker fra en efterladt
Hør ottende afsnit af BogDate her
Dagbog fra en døende
Forfatteren Lasse Holm fik i efteråret 2020 en dødsdom af lægerne. Han havde en tumor i hjernen. Lasse Holm besluttede sig tidligt i forløbet, at han ville fortælle og skrive om sine overvejelser og følelser. I starten var det lange Facebookopdateringer om hvordan han havde det. Det udviklede sig til at han lavede en lydbog på i alt 3½ time med titlen Dagbog fra en døende.
Tanker fra en efterladt
Rebecca Bach-Lauritsen har kredset omkring døden i sine børnebøger "Ellens Ark" og "Stykker med Himmel", og nu skriver hun på en voksenroman om døden. Hun har senest også lavet en lydfortælling om hendes egen far, der døde ved en bilulykke, da hun var 22 år.
Produceret for Københavns Biblioteker Lyd - til minde om Lasse Holm.
Musik:
It´s been so long – Cody Francis
Sign – Loving Caliber, epidemicsound.com