BogDate 29 om kvinder i centrum
I denne sommerudgave af Bogdate har jeg kigget på de forfattere og de bøger som jeg det sidste års tid har præsenteret i en anden af Københavns Bibliotekers podcasts - Månedens Forfatter.
Kvinder tager magten
Jeg er faldet over en fællesnævner i flere af de romaner og de forfattere, der er blevet interviewet siden sommeren 2022. Det er romaner om kvinder der tager magten og styringen. Jeg har valgt tre eksempler på spændende, anderledes, overraskende og personlige fortællinger.
Vølven, kunstneren og avlsdyrene
Jernalderfortællingen om vølven Snehild af AnneMarie Vedsø Olesen, beretning om den danske billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba skrevet af Hanne-Vibeke Holst og den satiriske dystopi om et samfund hvor mænd kun er avlsdyr af Maren Uthaug.
Om podcasten
Podcasten er produceret og tilrettelagt af Claus Vittus og indgår i serien 'BogDate'.
Underlægningsmusik: Epidemic Sound
Abonner på podcasten, der hvor du ellers lytter dine podcast - og få flere anbefalinger og interviews med forfattere.