Imran Rashid: Hvad sommerlæsningen gør ved os

Hvordan ser din sommerferie-to-do-liste ud? Hvis den minder om min, optræder en del punkter á la ”Tjek ikke mail”, ”Skærmfri aften” og ”Læs flere bøger”. Minder du igen om mig, ved du også, at den liste bliver svær at overholde. Spørger du Imran Rashid, læge og digital sundhedsekspert, er dette ikke så overraskende, men med den rette indstilling (og bogstak) findes der hjælp. Københavns Biblioteker har interviewet forfatteren om, hvordan vi kan generobre vores opmærksomhed – med bøgernes hjælp. 

Mærkværdige følelser

I sin bog ”Mærkbarhed: Hvordan vi mistede følingen med livet - og hvordan vi finder den igen” diagnosticerer Imran det moderne, digitaliserede individ som én, der har mistet evnen til at mærke efter. I telefonen fortæller han: 

”Det vi gør i dag, er at leve et liv baseret på fornuft, optimering og acceleration, hvor vores værdi er bestemt af vores købekraft og hvad vores chef synes om os.”

Meget af miseren kan ifølge Imran spores tilbage til vores besættelse af at måle og rationalisere:

”Målbarhed handler om, hvad jeg kan få ud af noget: af løbeturen, samværet med familien, arbejdet. Når vi lever på den måde, følger vi ikke et system, der er gearet til mennesker. I stedet skal vi lære at spørge: hvordan føles det, jeg laver? Vi skal skabe forudsætningerne for, at de rette følelser kan gro, ved at omgive os med ting og vaner og systemer, der kan give os hverdagsglæde.”

Læsning som pejlemærke i informationsstrømmen

Som en vej til denne hverdagsglæde opstiller Imran syv kursangivende ’pejlemærker’, hvoraf særligt det syvende bør kunne få biblioteks- og bogfans til at spidse øren. Det er nemlig læsning. 

”Vores omverden er jo så sindssygt fuld af information, at vi bliver reaktive væsener, der bare responderer på al denne her stimuli,” fortæller Imran, ”men når du læser, skaber du et rum, hvor du selv har kontrol over din opmærksomhed.” 

Med bogen i hånden er der ingen algoritmer, der forsøger at påvirke din bevidsthed eller maksimere din ’time on device’: her er du fri til at bestemme, hvor lang tid og på hvad du vil koncentrere dig. 

”En smartphone kan være alle oplevelser,” pointerer han, ”Det er lige som running sushi; der kommer hele tiden noget nyt. En bog taler kun ét sprog; det er én oplevelse.”

Den mærkbare bog – bogstaveligt talt

Her taler Imran om ’den mærkbare bog’ i bogstaveligste forstand. 

”Når du læser en trykt bog, er det lige så meget dine fingre eller din hud, der læser, eller måske din mave, hvis du nu hviler bogen der. Du kan mærke papiret eller vægten af bogen, og de sanseindtryk har betydning og hjælper din hjerne med at lagre bogen.”

”Den israelske forsker Thalma Lobel har beskrevet et interessant studie, hvor man gav mennesker henholdsvis tunge og lette bøger og bad dem vurdere betydningen af bøgernes indhold ud fra deres vægt. Det viste, at jo tungere bogen, desto større betydning tillægger vi den.” 

Denne påvirkning kan synes irrationel, medgiver Imran, men peger på, hvor meget vores bevidsthed påvirkes af indtryk fra verden omkring os – så hvorfor ikke bruge det til vores fordel?

”Vi læser for at vide, at vi ikke er alene”

Læsningen påvirker dog mere end vores distræte opmærksomhed. I ”Mærkbarhed” gengiver Imran Narnia-forfatteren C. S. Lewis’ berømte citat ”Vi læser for at vide, at vi ikke er alene”. Og netop her mener han, at vi finder læsningens særegne superkraft: at opøve empati. Men hvordan fungerer det i medicinsk forstand?

”Normalt fungerer vores empati ved, at vi ser et andet menneske og reagerer på deres følelser, her hjælper vores såkaldte spejlneuroner os med at komme i sync med omverdenen. De fungerer sådan, at når du ser noget, får du lyst til at imitere det, ligesom vi tit selv åbner munden, når vi mader en baby. Den her nonverbale kommunikation er koblet direkte op på vores følelsesapparat og styrker empatien. Men forskningen viser, at vi faktisk kan opleve empati, selv når andre mennesker ikke er til stede; ved at læse om dem.” 

Lad paraderne falde: i læsningen kan du miste fodfæstet

Netop bøgernes empatifremmende egenskaber har ifølge Imran at skaffe med det private og kontrollerede i læseoplevelsen. 

”I læsningen kan du træde ind i historien og lade dig selv miste fodfæste uden at det bliver utrygt.”Dette fungerer, fordi bogen ikke afkræver nogen reaktioner i nuet: når du læser, er du ikke nødt til at overvåge dig selv for, om du reagerer rigtigt, eller hvordan andre forholder sig til dig.” 

Denne private, trygge ramme betyder, at vi kan lade paraderne falde og kortvarigt dele identitet med et andet menneske – eller endog lade vores identitet udvide til et fælles ’os’. 

Narrativ medicin: tre romaner på recept

Af særligt egnet litteratur anbefaler Imran at gå på udkig efter forfattere, der viser mennesker i al deres skrøbelighed og nuancer. 

”Drageløberen” af Khaled Hosseini var en af de bøger der virkelig satte sig i mig. Jeg er jo vokset op i Danmark i ret vestlige rammer, men denne her bog gav en virkelig fed skildring af forskellige miljøer på tværs af kulturer. Den fortæller om det her ubrydelige bånd mellem venner, og hvordan fortiden kaster skygger ind i fremtiden.”

En anden anbefaling lyder på den gamle ungdomsklassiker ”Outsideren” af S. E. Hinton. 

”Det er en roman, der handler om at være del af en klike, men som også beskriver det at vokse fra hinanden og frygten for at miste det trygge omkring én. Når du læser den, opdager du, at du ikke er den eneste, der behøver andre mennesker.”

Afslutningsvis fremhæver Imran et muligvis overraskende valg: hele Stephen Kings forfatterskab. 

”King er vildt dygtig til at sætte karakterer i uforudsigelige omstændigheder, men hans univers handler meget mere om mennesker end om det paranormale. Han har den her uovertrufne evne til at beskrive facetter, som bringer dig helt ind i hovedet på hans karakterer; som generalen i ”The Stand”, der elsker at tygge beske piller. Lige meget hvilken King-bog, du læser, har du garanti for at møde et spændende persongalleri.”

Her foreslår Imran at starte med klassikeren ”Det onde” (eng. ”It”). 

”Her kan du indleve dig i en gyserfilm, samtidig med at du er med i en vennegruppe med spirende venskaber og følelser og seksualitet. Den bog er jo langt mere en udviklingsroman end det er en gyserhistorie.”