Cirkel
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Pris
-
Cirkel: Gratis
- Sted
-
BIBLIOTEKET Rentemestervej
Rentemestervej 76,
2400 København NV
Målgruppe
FamilierBibliotek
BIBLIOTEKET RentemestervejKl. 10.00 spiller forestillingen CIRKEL i salen på 3. sal.
Kl. 10.45 til 11.45 er der et familieværksted på 1. sal, hvor vi leger videre med cirkler!
Om forestillingen:
CIRKEL er en forestilling som leger med det cirkulære og de uendelige kredsløb i naturen, i hverdagslivet og i dyr. I en smuk scenografi oplever Sofie Pallesen sjove og pudsige hverdagsmirakler i en musikalsk, nonverbal forestilling med masser af bevægelse. CIRKEL er en sjov forestilling om, hvordan vi oplever os selv, som en del af en større sammenhæng. Historierne rummer stor enkelhed og stor kompleksitet og kan opleves på flere planer af de 2,5 til 6- årige. Bevægelse med musik, lys, farver og mimik vil appellere til de mindste, mens indsigten i kredsløbet og den store helhed, vil tale til de større børn. Cirkelbevægelsens universelle skønhed er inspiration til forestillingen.
Alder: 2½ til 6 år
Varighed: 30 min
Om værkstedet "Operation Cirkel":
Mette Weiss fra BIBLIOTEKETS værksteder har forberedt et hyggeligt værksted, som leger videre i forestillingens cirkel-univers.
Inspireret af Jørgen Clevin, vil vi udforske hvordan vi kan ”bygge” figurer op ved hjælp af cirkler.
Kom og hjælp dit barn med at lave sjove cirkelfigurer og få et værk med hjem. Det kræver billet til forestillingen at deltage i værkstedet.
VIGTIGT:
Meld afbud hvis I bliver forhindrede, via billetto.dk eller til Ida på tlf: 2426 6899.