Vi elsker rovfugle

Stor festivallørdag med ægte rovfugle på Blågårdens Bibliotek
Date
Tid
11:00 - 15:00
Adresse
Blågårds Plads 5 2200 København N

Festivallørdag om rovfugle

Kom og oplev Blågårdens kæmpemæssige rovfugledag med aktiviteter for alle! Du kan møde ægte fugle, lave kreative aktiviteter, klæde dig ud, blive sminket, gå på fuglecafé og meget andet. Vi glæder os til en sjov dag hvor vi sammen spreder vingerne og lærer en masse om seje rovfugle.

 

Program

Kl.11-12.30: Vi får besøg af tre spillevende ugler fra Ugleriget! Bliv klog på ugler, og hold og nus en ugle (fra 3 år)

Kl.11-13: Kreativ workshop for de yngste: Lav din egen nuttede, uhyggelige eller fjollede toiletrulleugle – fra 3 år

Kl.11-14: Ansigtsmaling med SminkepigerneDK: Bliv sminket som en fugl og kryb i en rovfugledragt – og tag et mindeværdigt billede (fra 3 år)

Kl.11.30-14: Der er ugler i mosen! Undersøg uglegylp under forstørrelsesglas, og kreer en fantastisk ugle ud af alverdens genbrugsmaterialer med ‘Naturen i byen’ (fra 7 år) 

KL.11-15: Gå på rovfugleskattejagt og vind præmier - og følg undervejs en havørnerede live på ØrneTV! (fra 6 år)

Kl.11-15: Læs og lån bøger om fugle (Fra 3 år)

Kl.11-15: Nyd mad og drikke i Fuglecaféen, imens du farvelægger en fugletegning 

Kl.13-15: Falkeworkshop: Mød en falk, og lev dig ind i livet som denne fantastiske rovfugl (fra 3 år)

Alle aktiviteter er gratis og uden tilmelding – bare duk op 😊!

 

Praktisk:

Hvad: Festivallørdag med rovfugletema

Hvem: Børnefamilier / fra 3 år

Hvor: Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5

Hvornår: 21.marts kl.11-15

 

Vi elsker bøger festival 2026 

Dette arrangement er i forbindelse med Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Festivalen er for de 3-14-årige og deres voksne, og finder sted d. 16-21. marts rundt om på byens 20 børnebiblioteker. Dette års tema er Vanvittig viden & vilde historier, hvor vi dyrker børnelitteraturens vildtlevende univers – Til lands, til vands og ud i himmelrummet! Oplev nysgerrige forfattere og illustratorer, der lader dig udforske vores vilde jord og univers, mød fascinerende slanger, betagende rovfugle, kom helt tæt på livet i Øresund og meget, meget mere. 

Find alle festivalens aktiviteter på festivalens hjemmeside