Foto: Lærke Posselt
Foredrag og debat

Sara Alfort: Kunst, historie og kvindekamp

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Brønshøj Bibliotek
Krabbesholmvej 3,
2700 Brønshøj
Arrangementslokalet på 1. sal

Om

Kom og hør Sara Alfort fortælle om kvindelige kunstnere omkring 1900-tallet - de var langt mere frigjorte, end vi har gået og troet. 
Sara Alfort er forfatter og litteraturhistoriker og har senest skrevet bogen ”Da træerne voksede ind i himlen”. 

I stedet for historien om oversete og undertrykte kvinder møder vi her en generation, der rejste, uddannede sig, skabte stærke netværk og opnåede succes på tidens største udstillinger.
Bogen bygger på dagbøger, breve og erindringer og tegner et levende billede af kunstnere, der levede langt friere og mere eventyrligt, end eftertiden ofte har fremstillet dem. 

Gennem en række markante kunstnerskæbner viser Alfort, hvordan de var med til at forme det moderne gennembrud – og hvorfor de fortjener en mere central plads i kunsthistorien.
Hør blandt andet om kunstnere som Agnes Slott-Møller, Bertha Wegmann og Marie Krøyers liv og levned, der vækkes til live med stor fortælleglæde og indlevelse.

Sara Alfort har også skrevet bøgerne ”Damer der fik nok” og ”Damer der vil”.
 

Historieklubben

Foredraget er en del af Historieklubben på Brønshøj Bibliotek, men alle er velkomne med billet.  


Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.