Bibliotek
Kulturstationen VanløseI samarbejde med
Troopers For CharityThe Force is strong with this one
Star Wars har siden 1977 tryllebundet generationer med episke fortællinger, helte, skurke og et univers, hvor fantasien får frit spil. Denne lørdag inviterer biblioteket til en Star Wars-dag for hele familien, hvor børn, unge og voksne kan opleve science fiction-universet gennem leg, kreativitet og fælles aktiviteter.
Dagen byder på et væld af oplevelser, hvor alle kan være med. Træn dine evner i jediskolen, byg dit eget lyssværd i det kreative værksted, eller deltag i quiz, skattejagt og sjove lege med klare referencer til Star Wars-universet. Der vil også være ansigtssminke, farvelægning og kreative perleplader med kendte figurer og motiver.
Publikum får mulighed for at møde frivillige cosplayers i detaljerede kostumer, når medlemmer fra 501st Legion og Troopers For Charity indtager biblioteket. Her kan du blive fotograferet sammen med galaksens karakterer og få et minde med hjem. De frivillige bidrager både med aktiviteter, rekvisitter og afvikling og er med til at skabe en levende og stemningsfuld dag.
Star Wars-dagen har fokus på aktiv deltagelse, bevægelse og fællesskab og er skabt som en åben og inkluderende oplevelse for familier i bydelen. Udklædning er meget velkommen, men ikke et krav.
Praktisk
Du behøver ikke billet, bare mød op.
Enkelte af aktiviteterne kræver tilmelding på dagen, det gælder sminke og Jediskole. Her er det efter først til mølle princippet.
Hold øje med siden her, da vi snart poster det fulde program
May The Force Be With You!