Hvad betyder den nye hjemmeside for dig?
Bliv klogere på hvad der er nyt - og hvad der forbliver helt som det plejer...
Log ind
Du logger ind på din brugerprofil samme sted som på den gamle hjemmeside: I øverste højre hjørne af forsiden ved at klikke på ikonet, der forestiller en person.
Dit overblik
Når du er logget ind, kommer du til ”Dit overblik”. Her ser du et såkaldt dashboard med det, der lige nu er relevant for dig som låner.
Du finder hele menuen under din brugerprofil ved at klikke på person-ikonet øverst på siden.
Se alle lån – både fysiske og digitale
På den nye hjemmeside kan du se alle dine lån, når du klikker på ”Lån”.
Her vises eventuelle ”Overskredne lån”, ”Fysiske lån” og som noget nyt også dine ”Digitale lån”, så du har et samlet overblik over alle dine lån.
Lån samlet efter afleveringsdato
Som noget nyt kan du vælge at se dine lån samlet efter, hvornår de skal afleveres.
Altså, har du flere lån med samme afleveringsdato, kan du vælge at se dem grupperet. Dette gøres ved at vælge den lille stak i højre side over dine lånte materialer.
Reserveringer – både fysiske og digitale
Under menupunktet ”Reserveringer” får du nu et samlet overblik over dine reserveringer.
Siden er opdelt i: ”Klar til lån”, ”Reserveringer på fysiske materialer” og nederst ”Digitale reserveringer”.
Interesseperiode
Måske har du reserveret en bog eller andet, du kun er interesseret i at modtage inden en vis dato.
På den nye hjemmeside kan du ændre interesseperiode på den enkelte reservering – ikke via brugerprofilen som i tidligere. Det er også her du kan ændre afhentningssted.
Du modtager ikke en reservering hurtigere ved at ændre interesseperioden. Hvis perioden udløber, vil reserveringen som hidtil blot forsvinde.
Reserveringer på pause
Hvis du grundet ferie eller andet ikke ønsker, at en bog kommer hjem til dig i en given periode, kan du sætte dine fysiske reserveringer på pause.
På den måde beholder du din plads i køen, mens du er væk, og din reservering aktiveres igen, når din valgte pauseperiode udløber.
På den nye hjemmeside sætter du dine reserveringer på pause øverst på siden ”Reserveringer”.
Bemærk: Materialer, du har bestilt fra andre biblioteker, kan ikke sættes på pause.
Huskeliste
Du tilføjer nemt materialer til din huskeliste. Ved at trykke på hjerte-ikonet ved et materiale tilføjes materialet automatisk til din personlige huskeliste. På den måde kan du nemt vende tilbage til materialerne, hvilke på den nye hjemmeside tilmed er blevet at finde.
På forsiden af hjemmesiden kan du gå til din huskeliste ved at klikke på hjerte-ikonet i øverste højre hjørne – når du er logget ind. Du finder også huskelisten i overblikket, når du trykker på brugerikonet.
Huskelisten samles og opdateres på tværs af forskellige bibliotekers hjemmesider – hvis du nu er låner i flere kommuner – og i appen Biblioteket. På den måde har du altid din fulde huskeliste ved hånden.
Materialer på huskelisten kan reserveres på samme vis som øvrige fremsøgte materialer.