Mindetavler i Indre By A-L

Tavle for opførsel og fornyelse af bygningen.

"I AARET 1616 OPFÖRT / AF / BORGERMESTER / MATTHIAS HANSEN / I AARET 1852 FORNYET"

Matthias Hansens Gård, også kendt som Borgmestergården/Den gamle borgmestergård, blev opført i 1616 for rådmand (senere borgmester) Matthias Hansen.

"Her er bygget om flere gange, baghuset og vel også sidehuset er nye, fra 1897, men kyndigt imiteret i stilen, velsagtesn af Hans J. Holm der året efter nænsomt restaurerede forhusets sandstenornamenter."
(citat: Københavnske kig af Gustav Lehrmann. Wøldike, 1971)

Kilde: Gustav Lehrmann: Københavnske kig, 1971. - SH, 24.11. 2022

2 tavle for forfatteren Holger Drachmann, 1846-1908, der blev født på stedet.

1: [Afbildning af lyre]
2: "I DETTE HUS FØDTES / DIGTEREN / HOLGER / DRACHMANN / DEN 9. OKTOBER 1846"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 13. - BWD, juli 2004 - SH, 31.3. 2023

Tavle med bygningshistorisk tekst. Teksten er svær at læse.

"Opført anno / 1350 / 22. juni 1433 skænket til Vor Frue Kirkes / Kapital - 22 august 1449 / lejet af skrædder Olavs Petri - ca 1490 / Det tyske Kompagni - 1728 / overtog silke- og klædekræmmer / Andreas Hansen - 1781 klædekræmmer / Frederic Roll - 1791 lak og chokolade / fabrik - 1796 genopført efter / Københavns brand - 1832 overtaget af / Ranche-familien - 1841 / Madam Ranche Modehandel / - fortsat i Ranche-familiens eje ind i det / 20. århundrede."

"Amagertorv 17. Bygningen blev opført 1796 for chokolade- og lakfabrikør Joh. Fr. Treschow. Forhuset, som blev bygget sammen med Læderstræde 18, var oprindelig i en etage, men forhøjedes til tre etager 1826. En fuldstændig ombygning af facaden fandt sted 1874 og 1904."
Citat: København : Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag af Jens Fleischer. Politiken, 1985

SH, 9.4. 2010

Tavle med bygningshistorisk tekst. Fra 1770 til 1919 havde Brøderne Petersens Jomfrukloster adresse her.

"KLOSTERGAARDEN / med tilhørende Buegange mellem / AMAGERTORV 29 OG LÆDERSTRÆDE 32-34 / Opført i Aarene 1918-22"

"HER LAA DEN AF SILKEKRÆMMER ALBRECHT PETERSEN / I AARET 1758 OPRETTEDE MILDE STIFTELSE / FOR ÆLDRE JOMFRUER / AF SCT. PETRI TYSKE MENIGHED. / BYGNINGEN OPFØRTES EFTER TEGNING AF / ARCHITEKTEN C.F. HARSDORFF / OG GRUNDSTENEN LAGDES DEN 25 APRIL 1768"

"Amagertorv 29. "Det Petersenske Jomfrukloster", blev opført 1798-99 af arkitekt J. B. Guione. Bygningen erstattede et ældre hus, som var opført af C. F. Harsdorff og ødelagdes ved Københavns brand 1795. Omkring 1880 forhøjedes forhuset med en etage til gaden, mens en tilsvarende forhøjelse mod gården blev foretaget 1918. Samme år etableredes portgennemkørslen. Klosterstiftelsen oprettedes 1758 efter testamente af 30. december 1755 af silke- og klædehandler Albr. Petersen og hans broder Sebastian P. Stiftelsens oprindelige navn lød "de Brødrene Petersens Jomfru-Sæde eller "Kloster". Klosteret fungerede fra 1769."
Citat: København : Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag af Jens Fleischer. Politiken, 1985.

Kilde: Berlingske Tidende 27.8. 2009, s. 12. - SH, 9.4. 2010

Mindetavle for H. C. Andersen der ofte kom i huset hos familien Collin og øjensynligt holdt 50 års fødselsdag på adressen.

"H.C. Andersen (☆1805 ✝1875) / The Danish writer, Hans Christian Andersen war a regular guest at the Collin family, who owned and lived in this building. / He considered himself parf of the Collin family, and for long periods of time he lived with them here. / Every Tuesday he aet dinner with the Collin family. / His 50th birthday war celebrated here in 1855 together with good frinds. / Picture: Odense City Museums"

Ifølge mindetavlen holdt H. C. Andersen 50 års fødselsdag hos familien Collin i huset på Amaliegade 9. Men på tidstavlen på SDUs temasite H.C. Andersen centret står der: "HCAs 50-års fødselsdag. Fejres kun med gaver fra vennekredsen og med en middag henne hos Adolph Drewsens. Om aftenen sidder han hjemme hos sig selv og læser korrektur på historierne og selvbiografien."

Uoverensstemmelsen fra de to kilder forklares af overinspektør Ejnar Stig Askgaard, Odense Bys Museer

"Adressen Amaliegade 9 i København var nærmest et lille familiekollektiv. På anden-salen boede Collins ældste datter, Ingeborg, med sin mand Adolph Drewsen. Og det er således dér, H.C. Andersen fejredes på sin 50-års dag, den 2. april 1855. Andersen selv boede da et stenkast derfra i Nyhavn 67, 2. sal. Der findes ikke mange optegnelser fra fødselsdagen 1855, da dagbogen mangler fra denne tid. Der findes dog ét brev, som H.C. Andersen skrev til sin meget nære veninde, Henriette Wulff, dagen efter fødselsdagen. Her hedder det:

” Min kjære fortræffelige Veninde.
Gud glæde og velsigne Dem for det søsterlige Hjerte De bevarer for mig, tak for Hilsenen igaar, for Brev og Roser, de uvisnelige Roser paa den af Dem syede Pude. Min første Glæde igaar var, da jeg i Morgenstunden lod Rullegardinet gaae op, at see en Baad blive roet over fra Brohovedet til Christianshavn, jeg saae aabent Vande, et af Vinterens Baand sprængte, det var mig en Foraarshilsen, en Leven igjen med Verden. Strax derpaa fik jeg deilige Blomster Gusta Collin selv bragte mig, saa kom lille Rigmor og Astrid, de Smaae fra Christinelund, med deilige Lillieconvaller, dem fulgte lille Agnete (Lind) med en Potte fuld af blomstrende Violer, saa bragte Deres Terne mig Puden med Roser, min Vertinde sendte mig et Rosentræ, Frøken Cold Kopper til at drikke Salep af, Hartmann bragte mig Blomster og Fodposten Brev paa Brev, eet var et Digt fra »en beundrende Læserinde«; Middagen var jeg hos Drevsens og Aftenen hjemme hos mig selv hvor jeg læste Correctur baade paa Eventyr og paa Biographien; see saaledes gik Dagen og nu er jeg da 50 Aar.”

Som så mange andre fødselsdage fik H.C. Andersen således besøg, gaver og breve fra formiddagen af. Middagen som blev holdt hos Drewsens i Amaliegade fandt almindeligvis sted kl. 16. Det var almindeligt, at holde middag på dette tidspunkt den gang. Da havde man nemlig mulighed for at gå i teatret kl. 19. Andersen havde dog meget travlt med at læse korrektur på sin samlede udgave af Historier og på sin selvbiografi Mit Livs Eventyr. Derfor valgte han efter middagen at tage hjem til sig selv og arbejde. Han har således ikke fejret sin 50-års fødselsdag ad flere omgange. Det hele foregik på samme dag."

Så begge oplysninger er med denne forklaring altså rigtige.

SH, 24.01. 2018

Sandstenstavle for digteren Adam Oehlenschlæger, 1779-1850, der døde i ejendommen.

"HER BOEDE / ADAM OEHLENSCHLÆGER / VED SIN DØD / DEN 20 JANUAR 1850".

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 13. - SH, 13.12. 2013

Tavle for Søløjtnant Gregers Bojesen, 1919-1945, der blev dræbt her 5.5.1945. - Pladen var oprindeligt anbragt på et træ nord for ejendommen.

[Kronet anker med tovværk] / SØLØJTNANT / GREGERS BOJESEN / FALDT HER FOR SIN KONGE / OG SIT FÆDRELAND / DEN 5. MAJ 1945".

Søløjtnant Gregers Jes Boy Bojesen var født 13. januar 1919 i København og blev student fra Sorø Akademi i 1938.

Gregers var tilknyttet havnekompagnierne og den militære efterretningstjeneste. Sammen med andre kadetter havde han organiseret en modstandsgruppe under havnekompagniet, som var en del af den militære organisation. Under krigen transporterede gruppen våben og ammunition fra Sjælland til hovedstaden og forestod fordelingen af våben i København. Gruppen var involveret i efterretningsarbejde rettet mod de tyske skibe i Københavns havn.

Om formiddagen 5. maj opholdt gruppen sig i en lejlighed i Ny Toldbodgade. De hørte skyderi fra området ved Amaliegade og Esplanaden. Tre mænd blev sendt på rekognoscering, deriblandt Gregers.

En flok modstandsfolk var i ildkamp med tyske marinesoldater, som lå i dækning omkring Gefionspringvandet. De tre nytilkomne forsøgte sig med et flankeangreb fra Amaliegade. De kom under kraftig beskydning og måtte søge dækning.

Gennem to timer deltog de tre i ildkampen. Gregers Bojesen dræbtes, da han forsøgte at skifte position.

Gregers Jes Boy Bojesen i Frihedsmuseets modstandsdatabase

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 13. På dette tidspunkt sad tavlen på muren ind ved nr. 46 (Toldboden). - BWD, 11.3. 2005. - SH, 17.5. 2013

Indskrift med bronzebogstaver på muren i kolonaden ved Christian den 7.s Palæ: Tavle for politibetjent Arvid Georg Andersen, 1911-1945, og korporal Paul Møllgaard, 1922-1945, der blev dræbt henholdsvis 9.5. og 5.5.1945.

"KORPORAL / 135 L. G. S. KN. KP. 1942 II / PAUL MØLLGAARD / *14.7.19[2]2 +5.5.1945 / POLITIBETJENT / ARVID GEORG ANDERSSON / *27.11.1911 + 9.5.1945"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 16. - Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 44. - BWD, 11.3. 2005

Tavle for præmiering af huset i 1911.

"Københavns Kommune har præmieret denne bygning i 1911 som den smukkeste forretningsejendom i 1910"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 16

Frem til 2005: Tordenskjoldsgade 1. Tavle for modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen (1925-1945). Han var medlem at Den sjællandske Organisation, hvor han var en del af den illegale bladvirksomhed. I februar 1945 blev han dræbt af hipofolk.

"JØRGEN ARBOE-RASMUSSEN / faldt for Danmark / d. 5 Februar 1945"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 201. - SH, 17.10. 2013

Mindetavle over BOPA lederen Børge Thing, med dæknavnet Brandt. Afsløret 10. januar 2015. Mindetavlen i bronze er udført af billedhugger Lotte Olsen.

"BØRGE THING / "BRANDT" /// BLEV DEN 9. MAJ 1944 ANHOLDT HER AF GESTAPO / MED FLYGTEDE / OG FORTSATTE SIN KAMP / SOM LEDER AF SABOTAGEORGANISATIONEN /// BOPA"

I 1945 udkom bogen Sabotage skrevet af Børge Thing og journalist Kaj Christiansen. Børge skrev bogen under hans BOPA-dæknavn Brandt. Bogen kan reserveres via bibliotek.dk

Kilde: Foreningen Frihedsmuseets Venner. - SH, 4.2. 2015

Tavle for sprogmanden Rasmus Rask, 1787-1832, der døde i ejendommen. Han havde dog ikke sin officielle bopæl på adressen.

"HER DØDE / RASMUS RASK / 14 NOVEMBER / 1832"

Rasmus Kristian Rask, døbt Christian.
Født 22.11. 1787 i Brændekilde på Fyn, død 14.11. 1832 i København.
Rasmus Rasks far var skrædder, men en belæst én af slagsen. Han underviste sønnen i læsning og skrivning. Han havde desuden en stor bogsamling som Rasmus Rask benyttede sig af. Han mor bemærkede hans store lyst for at læse og insisterede på at han kom på latinskole og i 1801 startede Rasmus Rask på Odense latinskole. I 1907 dimitterede han fra skolen, da havde han allerede udarbejdet en Islands grammatik og puslet med dansk og fynsk retstavning.
Rasmus Rask fortsatte studierne på Københavns Universitet. Hans startede med at studere teologi, men sproginteressen og hans ateistiske sind fik ham til at skifte retning. I 1809 fik han idéen til at beskrive så mange sprog som muligt for at kunne sammenligne dem.
I 1810-11 skrev Rasmus Rask hans første sprogsammenlignende afhandling; “Den danske Grammatiks Endelser og Former af Det Islandske Sprog forklarede”.
I 1818 blev han tildelt professortitlen ved Københavns Universitet. Gennem hans live skrev han flere vigtige videnskabelige værker og står tilbage som en af de helt store sprogvidenskabsmænd.
Rasmus Rask døde i 1832 af tuberkulose.
(Kilde: Dansk biografisk leksikon : 11. bind : Olsen-Rask. Gyldendal, 1979-1984)

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 19. - SH, 14.4. 2010

Tavle for komponisten Niels W. Gade, 1817-1890, der blev født i ejendommen Borgergade 17, der indtil 1942 lå på stedet. - Afsløret 26.9.1946.

"UDFOR / DETTE / STED I / HUSET / DER LAA / BORGER / GADE 17 / FØDTES / NIELS W / GADE / 22 FEBR / 1817"

Tidligere var der på stedet anbragt en marmortavle med indskriften:

"HER FØDTES / NIELS W. GADE / D. 22. FEBRUAR 1817"

Den blev angiveligt opsat på opfordring af Charles Kjerulf på 100-års dagen for komponistens fødsel af "Foreningen Niels W. Gades Minde".

Niels W. Gade (Niels Wilhelm Gade) dansk komponist, dirigent og musiker. Født 1817 og død 1890 i København.

Niels W. Gades far, Søren Nielsen Gade var uddannet snedker og instrumentmager.
Som barn viste Niels W. Gade et vist talent for musik og han lærte at spille violin hos F.T. Wexschall. Musikteori lærte han hos A.P. Berggreen.

I 1834 kom Niels W. Gade i violinlære hos Det kgl. Kapel. I 1841 vandt han en musikkonkurrence med koncertouverturen "Gjenklang af Ossian". Det blev hans gennembrug. Året efter blev han færdig med hans 1. symfoni. Symfonien blev opført i Leipzig, hvor den var blevet sendt til Mendelssohn. Herefter kom Niels W. Gade til Leipzig, hvor han blev 2. kapelmester ved Gewandhauskoncerterne og lærer på konservatoriet.

Niels W. Gade kom tilbage til København i 1848 hvor han underlagde sig det københavnske musikliv. Da han døde var han ubestridt den ledende skikkelse i det danske musikliv.
(Kilde: Gads musikleksikon. Gad, 2005. 1516 sider og Dansk biografisk leksikon : 5. bind : Frille-Hanssen. Gyldendal, 1980. 724 sider.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 27. - Monumenter i København. - Peter Linde: Adelgade og Borgergade. 1965, s. 82-83. - SH, 7.10. 2010

Tavle med om oplysninger om bygningskomplekset Sankt Annæ Passages tilblivelse.

"I AARENE 1916-17-18 BYGGEDES DETTE KOMPLEKS / AF MESTERNE · CARL OLSEN MURER · CHR. JØRGEN= / SEN tØMRER · SILVAN SNEDKER · HENRIK PETERSEN / BLYTÆKKER · AXEL SEEHUSEN MALER · OG DE= / RES KLINKE FOLK · ARCHITEKTEN NIELS BANKE / · BYGHERREN FERD SCHMAHL GROSSERER · / · A-S DANISH MACHINE COMPANY ·"

SH, 25.01. 2018

Tavle for Søren Kierkegaard, 1813-1855, der døde i bygningen 11. november 1855.

"I DETTE HUS DØDE / SØREN KIERKEGAARD / 11. NOVEMBER 1855"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 36. - Ulla og Peter Hirsch: Københavner quiz. 1987, s. 25, ill.

Tavle for bryggerne J. C. Jacobsen, 1811-1887, og Carl Jacobsen, 1842-1914, hvis virksomhed Carlsberg udgik fra bryggergården i ejendommen.

"BRYGGER DR PHIL / CARL CHR H JACOBSEN / FØDTES HER DEN 2DEN MARTS 1842 / BRYGGER CAPTAJN / J C JACOBSEN / FORETOG HER AARET 1838 DE FØRSTE FORSØG / MED FREMSTILLING AF UNDERGÆRET ØL"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 36. - SH, 14.4. 2010

Tavle for brygger J. C. Jacobsen, 1811-1887.

"I DETTE HUS / FØDTES 2. SEPT. 1811 / J. C. JACOBSEN / CARLSBERGS GRUNDLÆGGER / CARLSBERGFONDETS GIVER".

Kilde: BWD, juli 2004

Tavle på ejendommen, hvor Det Samvirkende Fagforeninger (nu LO) havde sine kontorer 1898-1900. - På pladen stod der ved afsløringen fejlagtigt, at det var fra 1858-1900.

"I DETTE HUS HAVDE / DE SAMVIRKENDE FAGFORBUND (LO) / DERES FØRSTE DOMICIL / 1898-1900"

Kilde: Ekstra bladet 4.1.1998, 1. sektion, s. 6  - BWD, juli 2004. - SH, 30.12. 2010

Mindeplade for Ivan Adriansen, 1924-1945, Emanuel Højer Hauchilt Kock Alveen, 1897-1943, Axel Eiler Andersen, 1896-1943, Christian Andersen, 1907-1944, Hans Peter Andersen, 1901-1945, Henning Charles Andersen, 1911-1945, Jens Albert Andersen, 1888-1944, Martin Christian Villiam Andersen, 1921-1943, Aage Andersen, 1919-1945, Hans Peter Krarup Andreasen, 1913-1945, Christian Callesen, 1893-1944, Hedevig Alexandra Carlsen, 1892-1945, John Thorvald Christensen, 1913-1945, Laurits Holm Christensen, 1908-1945, Georg Goritz Mørch Christiansen, 1921-1943, Jens Erik Clausen, 1921-1945, Børge Anker Collin, 1916-1944, Gunnar Mogens Dahl, 1917-1944, Martinus Damsgaard, 1902-1944, Svend Vinding Dorph, 1914-1945, Svend Carstensen Egebjerg, 1913-1945, Henry Karl Johan Engelhardt,1918-1945; Børge Ernst Johannes Fedders, 1921-1945, Egon Glerup, 1920-1945, Agnes Jørgine Margrethe Hansen, f. Knudsen, 1907-1944, Arne Egon Hansen, 1922-1943, Bjarne Louis Hansen, 1924-1945, Harry Christian Hansen, 1902-1945, Harry Otto Hansen, 1908-1945, Henning Erling Hansen, 1916-1945, Henning Steen Aage Hansen, 1918-1944, Ib Holm Hansen, 1928-1945, Thorvald Christian Hansen, 1895-1945, Harald Frederik Valdemar Hein, 1898-1945, Arne Peter Laurits Høj, 1921-1945, Robert Max Haagensen, 1906-1945, Isak Vilhelm Hyttel Isaksen, 1913-1945, Aksel Jensen, 1919-1944, Arne Henry Kristian Jensen, 1905-1944, Carl Willy Jensen, 1910-1943, Hans Anders Jensen, 1919-1945, Harry Valdemar Keil Jensen, 1906-1944, Jens Peter Jensen, 1903-1944, Otto Christian Jensen, 1920-1945,  Robert Ejner Mellerup Jensen, 1901-1945, Svend Aage Jensen, 1907-1945, Viggo Emil Jensen, 1916-1945, Edvard Charles Jørgensen, Alfred Kristensen, 1900-1945, Aksel Johannes Kaack, 1915-1945, Børge Christian Larsen, , 1911-1944, Charles Frederik Larsen, 1892-1945, Poul Erik Larsen, 1920-1945, Uffe Larsen, 1915-1945, Viktor Emanuel Larsen, 1902-1943, Ingolf Larsen-Ledet, 1919-1944; Harald Lauritsen, 1909-1944, Søren Toft Egholm Lauritzen, 1923-1945, Cleving Benjamin Lindhardt, 1906-1945, Sigvardt Peter Vilhelm Lund, 1896-1943, Ejnar Lundvang, 1916-1944, Berting Sofus Madsen, 1901-1944, Ejnar Børge Madsen, 1923-1944, Helmuth Arne Verner Helge Madsen, 1918-1945, Niels Peter Madsen, 1889-1945, Preben Lytken Madsen, 1926-1945, Viktor Bering Mehl, 1911-1944, Otto Adolph Melchior, 1904-1945, Benny Randau Mikkelsen, 1925-1944, Viggo Harald Møller, 1891-1944; Villy Helmuth Møller, 1918-1944, Svend Nicolajsen, 1913-1945, Albert Fritz Nielsen, 1920-1944, Fritz Nielsen, 1921-1945, Gunnar Carlo Nielsen, 1925-1944, Hans Børge Nielsen, 1917-1945, Henry Nielsen, 1900-1945, Kaj Aage Henry Nielsen, 1907-1945, Karl Kresten Nielsen, 1889-1945, Aage Julius Nielsen, 1918-1943, Helge Elfrid Norlin, 1905-1945, Carl Kristian Nytorp, 1899-1944, Egon Bruno Nørgaard, 1923-1944, Anders Christian Olsen, 1904-1945, Ole Abildgaard Pedersen, 1913-1945, Svend Ulrich Pedersen, 1923-1945, Ernst Peter Oskar, 1908-1945, Carsten Leif Bruhn Petersen, 1918-1944, Walther Erik Petersen, 1914-1945, Harry Svend Plambeck, 1918-1943, Aksel Svend Poulsen, 1917-1945, Jens Ove Mogens Poulsen, 1909-1945, Svend Edvard Rasmussen, 1905-1943; Aksel Hugo Reimer, 1923-1945; Jørgen Preben Jensen Restrup, 1923-1945, Adam Heide Salto, 1916-1944, Willy Samsing, 1902-1945, Willy Schmidt, 1920-1943, Carl Christian Schou, 1900-1944, Johannes Egerton Simonsen, 1913-1944, Arne Elisius Sode, 1914-1944, Eske Vallø Sørensen, 1916-1945, Holger Robert Sørensen, 1906-1945, Poul Edvin Kjær Sørensen, 1916-1943, Dagny Caroline Louise Thomsen, 1892-1945, Karl Vilhelm Thomsen, 1893-1945, Carl Marius Thøgersen, 1888-1944, Arthur Willy Trosborg, 1914-1945. Thor Vang, 1904-1945, Sten Verland, 1918-1945, Victor Emanuel Willer, 1918-1945, Edvard Alexander Zimmermann, 1913-1944, Jørgen Østergaard, 1916-1944.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim
 

Tavle med oplysning om, at den ejendom, der stod her tidligere var opført i 1785 og tjente som gardehusarkaserne og bolig for Københavns Kommandant 1844-98. Tavlen viser et hus i landlige omgivelser.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 55

Tavle til minde om 6 medlemmer af Københavns Vagtværn, der blev dræbt i tjenesten i den sidste del af den tyske besættelse 1940-1945. Vagtværnet havde station i Vartov.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 57.

Tavle for forfatteren Ludvig Holberg, 1684-1754, der boede i ejendommen 1740-1754.

"LUDVIG HOLBERG / HAVDE HER SIN EMBEDSBOLIG / SOM PROFESSOR VED UNIVERSITETET / FRA DEN 21de JUNI 1740 / INDTIL SIN DØDSDAG DEN 28de JANUAR 1754"

Ludvig Holberg født 1684, død 1754.
Ludvig Holberg blev opkaldt efter hans farfar, Ludvig Munthe, biskob i Bergen. Hans far var bondefødt.
I 1903 rejste han til København og tog den filosofiske eksamen der omfatter græsk, latin, hebraisk, fysik, geografi, metafysik og etik. Ludvig Holberg fik desuden den teologiske eksamen.
(Kilde: Dansk biografisk leksikon : 6. bind : Harald-Høedt)

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 58-59. - Ulla og Peter Hirsch: Københavner quiz. 1987, s. 25, ill. - SH, 18.03. 2010

Tavle for digteren Emil Aarestrup, 1800-1856, der fødtes her.

"HER FØDTES / DIGTEREN / EMIL AARESTRUP / DEN 4. DECEMBER 1800"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 60 - SH, 10.03. 2023

Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945. (1970: Sankt Annæ Gymnasium)

Peter Wessel Fyhn, 1920-1945; Finn Wolfgang Relmé, 1924-1945

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. s. 381

Baggården. Mindetavle for Julius M. Goldschmidt.

"11 FEBRUAR 1928 / HUNDREDAARSDAGEN FOR JULIUS M GOLDSCHMIDTS / FØDSEL SATTE SLÆGTEN / I TAKNEMMELIG ERINDRING / DENNE MINDETAVLE"

SH, 17.6. 2011

Mellem nr. 21 og Amalienborg. Sandstenstavle for Nicolai Eigtved, 1701-1754, der var hovedarkitekten bag planerne om Frederiksstaden. - Tavlen er tegnet af Thomas Havning, og blev afsløret 20.12.1954. - Den bekostedes af Selskabet for Arkitekturhistorie med tilskud fra Ny Carlsbergfondet.

"NICOLAI EIGTVED / FØDT 1701 DØD 1754 / FREDRIKSSTADENS ARKITEKT

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 64, ill. - Stræderne i København. 2010, oktober, s. 21. - SH, 2.9. 2010

Nationalmuseet. Tavle for J. A. Waarsaae, 1821-1885. - Portrætrelief ved Th. Stein, 1885, de symbolske fremstillinger ved Stephan Sinding. - Afsløret 15.8.1889.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 64-65

Nationalmuseet. Skulpturel mindeeg på gårdmuren for Rasmus Nyerup, 1759-1829, der grundlagde Nationalmuseet. - Udført af G. Chr. Petersen. - Afsløret på museets 100-årsdag i 1907.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 65

Tavle for billedhuggeren H. W. Bissen, 1798-1868 og for dennes søn billedhuggeren Vilh. Bissen, 1836-1913, som havde atelier i bygningen 1842-1868 og 1868-1913.

"[Profil portræt] / H. V. BISSEN / HAVDE ATELIER HER / FRA 1842-1868 / VILHELM BISSEN / FRA 1863-1913 / [Profil portræt]

Kilde: BWD, juli 2004. - SH, 20.10. 2011

Universitetets port A: Tavle for 25 frihedskæmpere, der blev dræbt under Besættelsen 1940-45.

Erik Andersen, 1924-1945; Jørgen Arboe-Rasmussen, 1925-1945; Cato Emil Bakman, 1918-1943; Erik Caland, 1918-1945; Axel Christensen, 1924-1945; Erik Crone, 1919-1945, Niels Siim Engbæk, 1922-1944; Kjeld Frederiksen, 1923-1945; Peter Wessel Fyhn, 1920-1945; Kai Ole Hammerich, 1924-1944; Claus Christian Heilesen, 1925-1943; Poul Georg Larsen, 1920-1945; Ingolf Larsen-Ledet, 1919-1944; Jens Jacob Wolf Martens, 1920-1944; Arne Moldkjær; Karl Bent Lebrecht Nielsen, 1922-1944; Ole Abildgaard Pedersen, 1913-1945;  Carsten Leif Bruhn Petersen, 1918-1944; Adam Heide Salto, 1916-1944; Niels Thomas Schøtt, 1923-1944; Morten Wiltrup, 1925-1945

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 68. - Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Tavle for Tivolis grundlægger Georg Carstensen, 1812-1857, der boede i ejendommen, da han i 1843 grundlag Tivoli. - Skænket af stenhuggermester Peter Schannong, og afsløret på 100-årsdagen for Tivolis grundlæggelse 15.8.1943.

Under opstalt af Tivolis hovedindgang 1843, tegnet af Knud Arne Petersen, læses følgende indskrift:

"HER BOEDE KAPTAJN, KGL. AGENT / GEORG CARSTENSEN / DA HAN STIFTEDE "TIVOLI" 1843"

"Carstensen, Georg Johan Bernhard, 1812-57, Stifter af "Tivoli", "Kasino" og "Alhambra". C. var en Søn af ndfr. nævnte Generalkonsul Johan Arnold Hieronymus C. Han fødtes i Algier 31. Avg. 1812, kom i en ung Alder med Forældrene til Kjøbenhavn, gik først i Efterslægtens Realskole, var Discipel paa Herlufsholm 1830-31, dimitteredes privat det følgende Aar og tog anden Examen, blev Underofficer ved Kongens Livkorps og afskedigedes 1835 derfra som Sekondlieutenant."
(citat: Dansk biografisk Lexikon på Project Runeberg)

Kilde: Hvor Minderne taler. Peter Schannongs Værk. Ved. N. E. Weis. 1944, s. [181]-183, ill. - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 71. - SH, 9.4. 2010

Tavle for sprogforskeren Vilhelm Thomsen, 1842-1972, der blev født i bygningen. - Afsløret 25.1.1943. - Skænket af stenhuggermester Peter Schannong.

"HER FØDTES / SPROGFORSKEREN / VILH. THOMSEN / 25 JANUAR 1842"

Kilde: Hvor Minderne taler. Peter Schannongs Værk. Ved. N. E. Weis. 1944, s. [159]-162, ill. - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 72. - SH, 25.4. 2012

Sporvejenens tidligere ejendom. Mindeplade for Erik Edmund Andreassen, 1921-1945; Uffe Marinus Bagelius Caspersen, 1917-1945; Holger Alfred Kaj Eisen, 1913-1945; Børge Charles Holmstrøm, 1912-1945; Niels Carlo Jørgensen, 1917-1945; Aage Einar Strecker, 1916-1944;  Eigil Kirstein Vistisen, 1914-1945.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Tavle til minde om KFUMs spejderarbejde.

"I denne bygning begyndte KFUM's spejderarbejde den 28. september 1910"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 76

Ved Sankt Andreas Kirke. Tavle for sognepræst Julius Steen, 1855-1935.

"TIL MINDE OM JULIUS STEEN, SOGNEPRÆST VED SANKT ANDREAS KIRKE 1901-1932 OG FORMAND FOR KOMITÉEN FOR KIRKENS OPFØRELSE"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 76.

P. t. uidentificeret lokalitet. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Erik Crone, 1919-1945; Jørgen Ejvind Schacht, 1924-1944

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Tavle til minde om, hvor Corfitz Ulfeldts skamstøtte stod frem til 1842. - Tavlen er placeret i brolægningen. - Nedlagt 1977. - Bekostet af Københavns Kulturfond.

"WF / 1664 1842"

"Gråbrødretorvs historie begynder, da Gråbrødrekloster 1238 oprettedes her. Til klosteret, som længe var byens eneste, skænkede grevinde Ingerd af Regenstein i stiftelsesåret sin store gård beliggende i samme bydel. Hun var søster til biskop Peder Sunesøn og dermed af den berømte Hvide-slægt. Klosteret var indviet til Skt. Katharina og dets hovedbygning lå ud til Klosterstræde, mens adskillige mindre bygninger og med tilhørende haver lå fordelt over hele området frem til Købmagergade.
(...)
På en del af klostergrunden byggede den mægtige rigsråd Corfitz Ulfeldt sin gård, hvor han levede fyrsteligt med sin hustru Eleonora Christine, datter af Christian 4. Men 1663 faldt dommen over Ulfeldt. Han kendtes skyldig i landsforædderi og frakendtes liv og gods. Desuden blev hans gård nedbrudt sten for sten, hvorefter stedet udlagdes til en offentlig plads. I dens midte rejstes en skamstøtte til minde om hans ugerninger. Selv efter 1728-branden, hvor den ødelagdes, lod man den genrejse.
1842 syntes myndighederne, at det var tilstrækkeligt, og den blev nedtaget for senere at blive genrejst i Nationalmuseets gård. På støtten læses: "Forræderen: Corfitz Ufeldt (WF): Til Ævig Spott: Skam og Skiendsel:" I øvrigt skiftede Ulfeldts Plads, som stedet havde heddet, i 1841 til det nuværende navn Gråbrødretorv."
(Citat: København : kulturhistorisk opslagsbog med turforslag af Jens Fleischer. Politiken, 1985. 273 sider.)

Kilde: Politiken 1.7.2001, kultur og debat, s. 6. - Monumenter i København. - SH, 10.9.2010

Ildebrandssten efter Københavns brand 1728.

"DEN FÖRSTE / STEEN / JEG HAVER LAGT / HVORFOR JEG SIGER HERN TAK / HVAD ILDEN HAR FORTÆRT / HAR GUD IGEN BESKIÆRT / HL BHL / Ao 1732"
"17 JJP 77"

De fem huse på Gråbrødretorv 1-9 er opført i årene efter Københavns brand i 1728. Gråbrødre Torv 1 er således en af de mange "ildebrandshuse" der blev opført efter den største brand i København.

Huset blev opført i 1731-1732 af øltapperen og fiskebløderen Hans Lou og huset kaldes da også Fiskebløderhuset. En fiskebløder udbanker og udbløder stokfisk i kalkvand. Det færdige produkt kaldes blegfisk.

Huset er bygget med bindingsværk til gården og naboen, men facaderne er grundmurede. Hans Lou havde købt den udbrændte grund fra lærredskræmmer Johan Danxts. Hans Lou dør i 1739 hvorefter hans enke Bodil Nielsdatter overtager ejendommen. Hun får i øvrigt huset vurderet af Brandforsikringskassen til 2.500 Rdlr. Enken gifter sig med Christen Hansen Nør, der så blive ejer af huset og Fiskebløderiet.

Hans Lou fik tavlen med indskriften indmuret over døren. Den senere ejer Jørgen Jensen Pinvig har overskrevet en del af tavlen han sine initialer.
(Kilder: 233 danske borgerhuse. Gyldendal, 1979. Hvem byggede hvad : Bind 1 : København. Politiken, 1968-71. "Fiskebløderhuset og Wessels bopæl paa Graabrødertorv" i: Historiske meddelelser om København 2. rk., II, side 396-408.)

SH, 3.9. 2010

Tavle for digteren Johan Herman Wessel, 1742-1785, som boede i huset, da han i 1772 skrev komedien "Kærlighed uden strømper". - Udført af Olaf Stæhr-Nielsen efter tegning af arkitekt Aage Rafn.

"JOHAN HERMAN WESSEL / BOEDE HER 1772 DA HAN SKREV / KJÆRLIGHED UDEN STRØMPER"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 77. - SH, 2.9. 2010

Tavle til minde om Sønderjyllands Genforening med Danmark i 1920.

"DA DANMARK ATTER BLEV STØRRE, DA EN DEL AF DET TABTE LAND VANDTES TLBAGE, SATTE, TO LØVER VED STUDENTERFORENINGENS HUNDREDEÅRSFEST I SOMMEREN MCMXX ALLE TROFATE SLESVIGERE TIL ÆRE DETTE MINDE"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 80. - SH, 23.1. 2019

Tavle for Studenterforeningen.

"I DENNE BYGNING / HAVDE / STUDENTERFORENINGEN / TIL HUSE / FRA / 1910-1972"

SH, 23.1. 2019

Tavle for Studentersangforeningen.

"HELLIGE FLAMME, STYRK I DIN GLANS / ALLE, SOM KÆMPE FOR MUSERNES KRANDS! / KUNDSKAB, DIN STAMME BLOMSTREDE STAAE / EVIG MENS TIDERNE VEXLENDE GAAE! /// 1839 · STUDENTERSANGFORENINGEN · 1939"

SH, 23.1. 2019

Hovedbrandstationen. Tavle for 5 brandmænd, der omkom under besættelsen 1940-1945 (afsløret 9.9. 1947) og 7 brandmænd, der dræbtes under deres arbejde. Desuden tavle for brandmænd der omkom ved katastrofen på Holmen 1951 (afsløret 9.12. 1952).

"KØBENHAVNS BRANDVÆSENS MINDETAVLE

BRANDMAND / TAGE ERHARD LANGKILDE / * 3-4-1920 † 5-5-1945
BRANDMAND / CHRISTIAN ANKER TELLQUIST JENSEN / * 2-11-1922 † 5-5-1945
CB-BRANDMAND / CARL BERNHARD HAGER JØRGENSEN / * 19-10-1921 † 30-6-1944
CB-BRANDMAND / ARNE SALLING / * 18-10-1921 † 1-7-1944
CB-BRANDMAND / KARL GUSTAV STRICKER BRØNDSTED / * 13-12-1915 † 17-2-1945
FANDT UNDER DANMARKS FRIHEDSKAMP

RESERVEBRANDMESTER / HARALD PETER ANDERSEN / * 18-8-1875 † 19-12-1941
BRANDMAND / SVEND AAGE JAKOBSEN / * 31-3-1910 † 17-10-1943
BRANDMESTER / GUSTAV VALDEMAR JØRGENSEN / * 29-1-1891 † 1-7-1944
BRANDMAND / JENS KRAMER / * 5-12-1918 † 28-8-1945
CB-BRANDMAND / ERIK RAGNER EKMAN / * 16-11-1922 † 5-5-1945
UNDERBRANDMESTER / OTTO cHRISTIAN IMMANUEL ERIKSEN / * 16-8-1904 † 14-2-1956
BRANDMAND / IB POUL ERIKSEN / * 4-2-4922 † 25-1-1959
UNDERBRANDMESTER / SVEN EIGIL HALLIN / * 14-4-1918 † 29-5-1963
BRANDMAND / PALLE IPSEN / * 25-2-1960 † 4-3-2000
DRÆBTES UNDER UDØVELSE AF DERES GERNING

BRANDMAND / JENS KRISTIAN KRISTENSEN / * 27-2-1918 † 23-11-1951
BRANDMAND / TROELS JENSEN / * 25-8-1915 † 23-11-1951
BRANDMAND / PREBEN HENRY JEPPE NIELSEN / * 14-12-1918 † 24-11-1951
BRANDMAND / WALTHER GAMMELGAARD NIELSEN / * 18-8-1919 † 23-11-1951
BRANDINSPEKTØR / KAJ AUGUST MØNSTED / * 22-4-1913 † 23-11-1951
BRANDMESTER / HANS VIGGO HANSEN / * 23-12-1903 † 23-11-1951
BRANDMAND / BØRGE HANSEN URBAN / * 26-2-1921 † 24-11-1951
BRANDMAND / PALLE STAAL MARCUSSEN / * 22-5-1921 † 23-11-1951
BRANDMAND / CARLO HELGE HOHANSEN / * 13-1-1923 † 23-11-1951
BRANDMAND / HANS ERIK KRISTENSEN / * 11-12-1926 † 23-11-1951
BRANDMAND / KURT NIELSEN / * 18-10-1926 † 23-11-1951
DRÆBTES VED KATASTROFEN PÅ HOLMEN DEN 23-11-1951"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 80. - Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 251. - SH, 8.3. 2010

Tavle til minde om, at Studenterforeningen fra 1863-1910 have lokaler i det hus, der da lå på grunden.

"PÅ DENNE PLADS LÅ STUDENTERFORENINGEN 1863-1910"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 83-84

Tavle for komponisten H. C. Lumbye, 1810-1874, der blev født i huset. - Afsløet 15.8.1943. - Skænket af stenhuggermester Peter Schannong.

"Her fødtes / Komponisten / H. C. Lumbye / 2 Maj 1810"

Kilde: Hvor Minderne taler. Peter Schannongs Værk. Ved. N. E. Weis. 1944, s. [185]-187, ill. - SH, 31.10. 2010

Tavle til minde om personer der omkom under englændernes bombardement af Shellhuset, 21.3. 1945.

"FOR DANMARKS FRIHED / FALDT PÅ DETTE STED / P. V. T. AHNFELDT-MOLLERUP / kaptajn / CARL HAMMERICH / kontreadmiral / CARL HEINZ JOHANNES HOCKE / løjtnant. stud:jur: / HELMUTH BARTHOLDY JENSEN / premierløjtnant / MOGENS KORNERUP PRIOR / ingeniør / JØRGEN PALM PETERSEN / repræsentant / OLE STANG / premierløjtnant / CARL / BARON WEDELL WEDELLSBORG / premierløjtnant / VED BOMBARDEMENTET / D. 21. 3. 1945"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 99. - Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. passim. - SH, 4.5. 2010

Tavle for de 9 Royal Air Force-folk, der omkom under bombardementet af Shellhuset 21.3.1945. - Afsløret på 50 årstidspunktet kl. 11.15 21.3.1995. - Sammesteds en bronzeafstøbning af en flypropel fra 2. Verdenskrig.

Kilde: Politiken 20.3.1995, 1.sektion, s. 3

Tavle for Roar Ploug, 1905-1944, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 367-368

Tavle for general Olaf Rye, 1791-1949.

"GENERAL / OLAF RYE / *16. NOV 1791 +6. JULI 1849 / 1. BATAILLON 1842-1849 / FREDERICIA 6. JULI 1849"

Kilde: Københavns Mindesmærker, monumenter, statuer m.m. Redaktør: Jens Alfr. Nielsen. 1948, s. 16 (afb.). - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 99

Tavle for general Max Müller, 1808-1884.

"GENERAL / MAX MÜLLER / 22. OKT. 1808  +28.10.1884 / 1. BATAILLON 1854-1865 / SANKELMARK 6. FEBR. 1854

Kilde: Københavns Mindesmærker, monumenter, statuer m.m. Redaktør: Jens Alfr. Nielsen. 1948, s. 16 (afb.)

Tavle for geologen og teologen Niels Steensen, 1638-1686, opsat på det sted, hvor hans fødehjem lå. - Afsløret 12.1.1997.

"HER FØDTES / NIELS STENSEN / 1638 [hjertekors] 1686 / ANATOM [afbildning af ben] GEOLOG [afbildning af krystal] BISKOP"

Kilde: Politiken, 13.1.1997, 1. sektion, s. 6. - SH, 24.4. 2012

Tavle til minde om, at Søren Kierkegaard, 1813-1855, gik i Borgerdydskolen her. - Ifølge Steffen Linvald: Københavns Hvornår skete det?. 1979, s.222, nævnes det, at tavlen blev afsløret 3.5.1963, "på Gyldendals ejendom i Klareboderne".

"I DENNE BYGNING HAR SØREN KIERKEGAARD HAFT SIN DAGLIGE GANG SOM ELEV I BORGERDYDSKOLEN 1821-1830"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 101

Tavle til minde om Kjædeordenen.

"I TAKNEMMELIG ERINDRING OM, HVAD KIÆDEORDENEN HAR UDRETTET I 100 ÅR TIL FÆLDRELANDETS ÆRE OG BLINDES GAVN SATTES DENNE ÆRESTAVLE AF DANSKE BLINDE 10. JUNI 1911"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 101 - SH, 18.09. 2024

Tavle for Ib Mogens Bech Christensen, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 83-84

Tavle for komponisten C. E. F. Weyse, 1774-1842, der boede i ejendommen fra 1825 til sin død.

"HER BOEDE / C. E. F. WEYSE / FRA 1825 / TIL SIN DØDSDAG D. 8. OKTOBER 1842

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 111. - BWD, 4.7.2004

Tavle for Georg Brandes. - Opsat 1971 af Georg Brandes Selskabet.

"I DETTE HUS BOEDE / GEORG BRANDES / DA HAN UDARBEJDEDE / SINE FØRSTE FORELÆSNINGER / 1871"

Mindetavle for Georg Brandes

Krystalgade 6. Tavle for Georg Brandes. Opsat 1971 af Georg Brandes Selskabet.

Tekst på tavlen: "I DETTE HUS BOEDE / GEORG BRANDES / DA HAN UDARBEJDEDE / SINE FØRSTE FORELÆSNINGER / 1871"

Georg Brandes (1842-1927), professor, dr.phil.
Fulde navn; Georg Morris Cohen Brandes. Georg Brandes var en aktiv forfatter, kritiker og debattør. Som ung studerede Brandes jura. Ved siden af studierne levede han et højspændt studie- og kammaratliv. Han studerede æstetik, filosofi, læste dansk litteratur osv. I 1864 afsluttede han sin magisterkonferens i æstetik med udmærkelse.

Eftertidens litterære kritik og litteraturhistorien i det efterfølgende årtier stod på Brandes skulder. "Han var en magtfuld skribent. Med sit distinkte, lidenskabelige mæle formåede han at holde den nordiske læseverden fast gennem to menneskealdre uden nogen sinde at betvivle at han også havde myndighed til at tale" (Citat: Dansk biografisk leksikon)

Georg Brandes blev bisat fra Bispebjerg krematorium. Hans aske blev spredt ved Den slesvigske sten i Dyrehaven.
(Kilde: Dansk biografisk leksikon : 2. bind : Bering-Brüel)

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 111. - SH, 19.03. 2010

Tavle for Dan Uzan der blev dræbt 15. februar 2015.

"יזכור /// Trill minde om Dan Uzan /// På dette sted blev Dan Uzen, 37 år, myrdet af en terrorist den 15. februar 2015, mens han / beskyttede gæster i Det Jødiske Hus. /// Ondskab kan alene overvindes ved godhed mellem mennesker. / Godhed kræver mod! /// [Davidsstjerne] /// IN MEMORIAM /// In memory of Dan Uzan /// At this place, Dan Uzan, age 37, was murdered by a terrorist on February 15th 2015, while protecting / guests at the Jewish Community Centre. /// Evil can be vanquished through human kindness alone. / Kindness take courage. /// Jizkor."

Dan Uzan faldt i porten til synagogekomplekset, mens han som frivillig varetog adgangskontrollen til en bat mitzva fest i Det Jødiske Hus' selskabslokaler. Dan var cand. polit. og kun 37 år gammel.

Kilde: Mosaiske.dk 20.03. 2015. - SH, 31.03. 2015

Tavle for Peter Abraham Bock.

"Anno 1805 grundlagde Tobaksfabriqueur / Peter Abraham Bock / på dette sted et spinderi for / røgfri tobak, der siden skulle / blive kendt som Oliver Twist. /// Opsat af: / Selskabet for Dansk Memorabilitet 2005"

SH, 17.6. 2011

Tavle for Palle Måge Skånstróm, 1916-1944, som dræbtes på stedet.

"GULDSMEDEMESTER / PALLE SKÅNSTRÖM / F. 21 OKT 1916 / FALDEN FOR TYSK TERROR / D. 1 AUG 1944 / OPSAT AF FAGFÆLLER"

Født 22. september i København. Forældre: Arnold Skånstörm og Marie Angelika Skånstörm (døbt Henriksen).

Palle Måge Skånstörm blev uddannet som guldsmed hos Kgl. Hofjuvelerer Dragsted.
Medlem af Livjægerkorpset.
Palle Måge Skånstörm ytrede sig offentlig med anti-tyske holdning og loftet overs hans værksted brugt som opholdssted for illegale personer.
Som hævn for likvideringen af en stikker, blev Palle Måge Skånstörm dræbt d. 1. august 1944.

Modstandsdatabase: Palle Måge Skånström

Mindetavlen er vanskelig tilgængelig, da porten ofte er låst.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim. - SH, 04.01. 2019

Mindetavle og buste for A/S Em. Z. Svitzer Bjergnings Enterprise stiftet 1833 af tømmerhandler Emil Zeuthen Svitzer og styrmand Larsen.

"Em. Z. Svitzers / Bjergnings-Entreprise / stiftet 1833"

SH, 30.11. 2018

Tavle for komponisten J. P. E. Hartmann, 1805-1900, der boede i huset fra 1829 til sin død.

"I denne familien Zinn's gl / Eiendom boede Komponisten / J.P.E. Hartmann / fra Anno 1829 til 1900. /// erhvervet 1755   ombygget 1907 Ao. Zinn"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 115. - SH, 17.12. 2013

Tavle med religiøs tekst.

"GVD ER MIT SLOT OG FASTE BORG / PAA HANNEM VIL JEG BYGGE / HANS ORD FORLINDRE KAND MIN / SORG OG INGEN DET SCKL RYGGE / JEG WEED OG TROER STADELIG / HAND SINE EY FORLADER / MENS HJELPER DENNEM NAADELIG / SOM EN FORSIVFNLIG FADER / P.H.S.L.   A.M.D / ANO 1691"

SH, 30.11. 2018

Tavle for Ludvig Holberg, 1684-1754, der boede på stedet fra ca. 1720 til 1728 og hvor han derfor skrev de fleste af sine komedier og Peder Paars. - Afsløret 3.12.1940. - Skænket af Peter Schannong.

"HER PAA SALEN HUS SUKKERBAGEREN / NÆST OP TIL DAVID SKOLEMESTERS GAARD / BOEDE / LUDVIG HOLBERG / FRA o. 1720 TIL BYENS BRAND 1728 / HER DIGTEDE HAN PEDER PAARS / OG KOMEDIERNE"

SH, 2.9. 2010

Tavle for arkitekten Theophilius Hansen, 1813-1891, der blev født i ejendommen.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 119

Tavle for opfinderen Valdemar Poulsen, 1869-1942, der blev født i ejendommen. - Afsløret 31.5. 1943. - Skænket af stenhuggermester Peter Schannong. - Pladen sidder over den lejlighed på 2. sal, hvor Poulsen blev født.

"HER FØDTES / OPFINDEREN / VALDEMAR POULSEN / 1869"

Valdemar Poulsen, civilingeniør, Dr. phil og techn. Født 23. november i København. Søn af højesteretsassessor Jonas og Rebekka Poulsen.

Valdemar Poulsen blev student fra Borgerdydskolen i 1889. Fra 1893-1899 ansat som ingeniørassistenv ved Københavns Telefonselskab. Fra 1899 arbejde han sammen med P. O. Pedersen.
Gennem hans karriere sat Valdemar Poulsen i en række bestyrelser, f.eks. Dansk Telefrafonfabrik, Poulsen Wireless Telephone and Telegraph (USA) og Fysisk Forening. Fra 1914 medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab.

Valdemar Poulsen opfandt i 1898 Telegrafonen og i 1903 et apparat der konvertere jævnstrøm til radiofrekvenser som er en forløber for moderne radio- og telekommunikation. I 1907 modtog Valdemar Poulsen Vidskabernes Selskabs guldmedalje.
(Kilde: Kraks blå bog : 1942.)

Kilde: Hvor Minderne taler. Peter Schannongs Værk. Ved. N. E. Weis. 1944, s. [174]-179, ill. - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 120. - Stræderne i København. 2010, november, s. 21. - SH, 10.9. 2010

Tavle for forfatteren og digteren Kaj Munk, der boede i ejendommen som student 1919-1921.

"KAJ MUNK / FANDT HER SIT HJEM SOM STUDENT / 1919-1921 / OG BLEV DET TRO SOM PRÆST OG DIGTER"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 126. - BWD, 4.7. 2004. - SH, 10.5. 2012

Mindetavle for Maria Constanze Mozart der boede i huset 1812-1820.

"CONSTANZE MOZART / enke efter / WOLFGANG AMADEUS MOZART / boede i dette hus i perioden / 1812 - 1820"

Maria Constanze Mozart født Weber boede i huset 1812-1820 sammen med hendes anden mand diplomaten Georg Nicolaus Nissen.
De blev gift i 1809 i Wien, og Georg Nissen skrev verdens første biografi om sin kones berømte afdøde mand, Wolfgang Amadeus Mozart.
Georg Nissen døde inden biografien blev færdigskrevet. Constanze afsluttede projektet og biografien blev udgivet i 1829.

SH, 24.01. 2018

Marmortavle for den socialistiske agitator Louis Pio. - Afsløret 5.5. 1997.

"Aftenen før / SLAGET PÅ FÆLLEDEN / 5. maj 1872 talte LOUIS PIO, / grundlæggeren af den danske / arbejderbevægelse, fra 2. sal i / dette hus til menneskemængden / i Lille Kirkestræde".

Louis Pio; født 1841, død 1894.
Louis Pio regnes som grundlæggeren af den socialistiske arbejderbevægelse i Danmark. Han udgav Socialistiske Blade i 1871. Det kom i to numre og regnes som den socialistiske bevægelses grundlæggelse. Senere på året grundlage han ugebladet Socialisten sammen med Harald Brix.
Med artiklen "Maalet er fuldt!" indkaldte han til et møde 5. maj 1872 på Nørre Fælled. Natten til den 5. maj blev Louis Pio arresteret. Den 29. marts 1873 blev han idømt seks års forbedringshus for at ville omstyrte det bestående samfund.
I 1877 accepterede Louis Pio et "tilbud" fra politiet om en betydelig pose penge og en enkeltbillet til USA.
(Kilde: Den store danske encyklopædi : 15. bind : Panama-Ranum. Danmarks Nationalleksikon, 1999.)

Kilde: Aktuelt 3.5.1997, s. 8. - BWD, 19.3. 2005. - SH, 31.3. 2010

Tavle med bygningshistorie.

"DENNE FREDEDE EJENDOM, LILLE STRANDSTRÆDE 14, HAR TILHØRT: /// 1658-1661 Graver Jocom Dorn & Enke Ellen, 1661-1670 ?, 1670-1687 Admiral Marguard Rodsteen, 1687-1688 Kancelliraad Holger Rosenkrantz, 1688-1695 Bødker Peder Christensen & Toldbetjent Jens Broch 1695-1703 Grev Flemming Holck, 1695-1703 Oberst Christian Rodsteen, 1703-1715 Enkedronning Charlotte Amalie, 1715-1752 Arveprins Carl, 1715-1752 konferensraad Hans Seidelin, 1752-1754 Højesteretsassessor Hans Diderich Brinch-Seidelin, 1754-1770 Viceadmiral Hans Henrik Rømeling, 1770-1775 Godsejer William Halling, 1775-1777 Agent Eckert, 1777-1787 Brygger Jacob Christensen Koutrup & Fru Johanne Koutrup, 1792-1806 Brygger Overkrigskommissær Jens Johansen Noor, 1806-1824 Grosserer Brygger Andreas Petersen, 1824-1850 Det Kongelige Teater Embedsbolig For Dr. Ryge, 1850-1887 Hyrekusk & Vognmand Hans Nicolai Soelberg. 1887-1888 Direktør H. C. Nyholm, 1888-1890 Proprietær F. Kiilerich, 1890-1898 Grosserer A. T. Linck, 1898-1908 Firma J. A. Schiönberg, 1898-1902 R. E. Hartvig. Fortsætter modsatte side. /// Sofie Ewald 20"

"DENNE FREDEDE EJENDOM, LILLE STRANDSTRÆDE 14, HAR TILHØRT: /// Fortsat fra modsatte side. / 1908-1916 Vognmand Frank W. Nissler, 1916-1926 Firmaerne B. Muus & Co + Andersen & Muus, 1926-1930 A/S Kjøbenhavns ny Ejendomsselskab, 1930-1948 ?, 1948-1978 Civilingeniør M. P. Pedersen, 1948-1965 Grosserer Aage Christensen, 1965-1979 Fru Ketty Christensen, 1978-1992 Arkitekterne Ib & Jørgen Rasmussen, 1979-2019 Fru Helle Christensen & Direktør Henning Lippert 1992-2007 T. K. Development A/S 2007 udstykket i 5 ejerlejligheder. 2019 - HL Udlejning Aps. /// EJENDOMMENS UDSEENDE SKYLDES Godsejer William Halling (1770-1775) /// Lille Strandstræde 14A, Brigader Hallings Gård Forhus med trappehus af bindingsværk og de hermed sammenbyggede fire fag lange sidehus mod sydøst (1600-tallet, ombygget 1773-76 formentlig af Hans Næss). /// Sofie Ewald 20"

Kilde: SH, 10.3. 2023