Mindetavler på Vesterbro

Tavle for Tove Ditlevsen, 1917-1976, anbragt i "Tove Ditlevsens Mindehave", på tomten ved siden af adressen.

Kilde: Jyllands-Posten, 4.12.2003, jp københavn, s. 13

Ved Vega (tidligere Folkets Hus). Tavle af messing for den myrdede svenske statsminister Olof Palme, 1927-1986.

""JEG ER IKKE BANGE FOR MENNESKER- / JEG ER BANGE FOR BOMBER" / (Olof Palme) / [afbildning af fredsdue] / Skænket af Kampagnen alle atomvåben væk"

Kilde: Berlingske tidende 30.1.1990, 1. sektion, s. 4. - BWD, 24.7. 2004. - SH, 22.11. 2010

På hjørnet ved Istedgade. Tavle for gårdmissonær Vilhelm Wright.

"I DENNE GAARD HOLDT / VILHELM WRIGHT / DET FØRSTE INDRE MISSIONS GAARDMØDE / MAJ 1881 / SÆDEN ER GUDS ORD"

Vilhelm Wright startede en række missionske gårdmøder på Vesterbro. Det første fandt sted i maj 1881 i gården på hjørnet af Istedgade og Eskildsgade.

Sammen med Rasmus Buch Clausen havde Wright stor betydning for missionen i 1880erne. Ud over gårdmøderne tog de bl.a. initiativ til Midnatsmissionen, hvor de opsøgte mænd der ville besøge byens utugtshuse og de oprettede missionslokaler i byens mere skumle gader - ikke uden at møde en vis lokal modstand.

Clausen og Wright "var begge brændende, nidkære Arbejdere for Guds Rige, der kun vilde ét, Menneskesjælens Frelse. De var ikke Mænd af stor Begavelse, men Kristi Kærlighed drev dem. Deres aandelige Tøjreslag var kun kort, men dette var baade deres Svaghed og deres Styrke." (citat: Kirkelig Forening for Indre Mission i København 1865-1915 af J. Steen og H. Hoffmeyer, side 60).

På initiativ af Indre Mission og med ejerens tilladelse, blev der i 1927 opsat en mindetavle for Vilhelm Wright og gårdmøderne. Mindetavlen er af rødligt marmor.
Ved den lejlighed hold Indre Missions daværende formand pastor Holt og provst Fenger et gårdmøde på det - for de lokale indremissionske - historiske sted.

Mindetavlen sidder i dag på muren ind til Gasværksvejens skole overfor Eskildsgade 42.

SH, 20.9. 2012

Laboratoriebygningen. Relief for kemikeren, professor S. P. L. Sørensen, 1868-1939, der var leder af den kemiske afdeling. - Udført af Svend Rathsack i 1940.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 71

Tavle for stumfilmstjernen Asta Nielsen, 1881-1972, der i 1880'erne boede i ejendommen. - Tanken om at anbringe en plade her skal angiveligt være kommet fra Jens Johansen, borgmester for Magistratens 1. Afdeling. - Afsløret af Jens Johansen 11.9.1996.

"I DETTE HUS FØDTES / ASTA NIELSEN / DANMARKS FØRSTE / STUMFILMSTJERNE / FØDT 11· 9·1881 / GL. KONGEVEJ 9. 5. SAL / DØD 25·5.1972 / KØBENHAVNS KOMMUNE [bybåben]"

Kilde: Berlingske tidende 12.9.1996, 1. sektion, s. 24. - BWD, juli 2004. - SH, 10.11. 2011

Tavle for Ingolf Larsen-Ledet, 1919-1944, der blev dræbt på adressen.

"INGOLF·LARSEN-LEDET / GAV HER SIT LIV FOR / DANMARK'S FRIHED / 29 JUNI 1944"

Ingolf Larsen-Ledet var tilknyttet det illegale blad "De danske Studenter" og flygtningeruterne fra København. Blev dræbt under et flugtforsøg fra en lejlighed på Gammel Kongevej, efter at han sprang ud gennem et lukket vindue.

Modstandsdatabasen: Ingolf Larsen-Ledet
Dræbt af Gestapo på Gl. Kongevej 25, 29/6 '44.
Født 27-12-1919. Død 29-06-1944.

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 261. - SH, 23.12. 2011

Gasværksvejens Skole. Tavle for Axel Carl Sophus Jacobsen, 1916-1945, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 187-188

Tavle i transparent glas for forfatteren Tove Ditlevsen, 1917-1976, der har boet i ejendommen i sin barndom og som har beskrevet den i erindringsromanen Barndommens Gade.

"TOVE DITLEVSEN / blev født den 14. december 1917 / på 4. sal th i baghuset over gården /// BARNDOMSGADENS DIGTER / - her boede hun i 22 år /// Opsat i 2002 på initiativ af Arbejdermuseets Venner"

Mindetavlen er tegnet af arkitekt Søren Robert Lund. Afsløret på Tove Ditlevsens 85-årsdag 14.12.2002 af journalisten og forfatteren Eva Bendix. Initiativet til opsætning af pladen udgik fra foreningen Arbejdermuseets Venner, der ved forfatteren 80-års dag i 1997 afholdt en fest, hvor overskuddet gik til fremstilling af pladen. På pladen er gengivet flere af Tove Ditlevsens tekster.

Tavlen kan normalt ikke ses, da den sidder bag en aflåst port.

Fake News i Barndommens Gade af Thomas Warburg
"I porten hænger der en flot mindeplade af plexiglas, der er lagt over to af digterens håndskrevne digte "Skellet og Længsel”. Mindepladen er opsat af Arbejdermuseets Venner i 2002, hvor Tove Ditlevsen ville være fyldt 85 år.
Mindepladen er altså ikke helt korrekt."

Kilde: Politiken 16.12.2002, 1. sektion, s. 14. - SH, 11.11. 2020

Tavle for modstadsfolk dræbt under folkestrejken i 1944.

"Til minde om de 21 vesterbroere, / som blev dræbt af tyskerne og / deres danske håndlangere / under folkestrejken i 1944 /// ISTEDGADE OVERGIVER SIG ALDRIG. /// 4maj.dk"

Kilde: Thomas Warburg/grammaticus.dk, 2022. - SH, 6.9. 2022

Tavle for opfinder og flypioner Jacob Christian Hansen-Ellehammer (1871-1946).

"HER HAVDE OPFINDEREN OG FLYVEPIONEREN / JAKOB CHRISTIAN ELLEHAMMER / SIT VÆRKSTED 1898-1917"

Kilde: Thomas Warburg/grammaticus.dk, 2022. - SH, 6.9. 2022

Matthæusgades Skole. Mindeplade for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Erik Edmund Andreassen, 1921-1945; Keld Lauritz Jeppesen, 1922-1945

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Ny Carlsbergvejens Skole. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Ernst Jensen, 1924-1944; Gunnar Evald Nielsen, 1923-1944

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Carlsbergmuseet. Tavle af sort marmor med græsk bort for Studenterforeningen, der havde til huse her 1944-1945, da den daværende foreningsbygning var beslaglagt af den tyske besættelsesmagt.

"TAK / TIL CARLSBERG BRYGGERIERNE / FRA STUDENTERFORENINGEN / FOR HUSLY UNDER DETTE tAG / I MØRKE OG LYSE TIDER / 19 SEPTEMBER 1944-2 MARTS 1945 / [nederst afbildning af bladornament]"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 139. - BWD, 24.7.2004

Tavle for Chr. Andersen og Villy Petersen, 1911-1945, der faldt under den tyske besættelse 1940-1945. - Rejst af Carlsbergs arbejdere.

Under portrætrelieffer af de to personer:
"CHR. ANDERSEN [blade] VILLY PETERSEN / 1945 / FOR FRIHED OG RET /// SAMTLIGE ARBEJDERE SATTE DETTE MINDE"

Kilde: Københavns Mindesmærker, monumenter, statuer m.m. Redaktør: Jens Alfr. Nielsen. 1948, s. 62 (afb.). - Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 364-365 (her er kun Villy Petersen navnen og med navneformen Willy Laurids Petersen) - SH, 6.1. 2011

Politistationen. Tavle for dræbte politifolk under Besættelsen 1940-1945.

John Thorvald Christensen, 1913-1945; Gylvig Herman Dam, 1916-1945; Kaj Ove Hedal, 1916-1945; Ove Rudolf Hjalmar Øster, 1917-1945

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Tavle af bronze for de omkomne, der blev dræbt, da et af de engelske bombemaskiner, der skulle bombe Shellhuset, faldt ned i den ejendom, der lå på stedet, den 21. marts 1945.  - Pladen opsat 21.3.1996.

"I DENNE EJENDOM OMKOM / ELLEVE MENNESKER UNDER / SHELLHUSETS BOMBARDEMENT / 21. MARTS 1945"

Kilde. Berlingske tidende, 9.4.2000, 1. sektion, s. 11. - BWD, 24.7.2004

Tavle med baggrundhistorie om gadenavn og genforeningen i 1920.

"Historien om Tøndergade / - hyldest til et genforenet Danmark /// Tøndergade hed oprindeligt Lille Frydsvej, men i 1920 blev gadens navn ændret til / Tøndergade efter den sønderjyske købstad Tønder.  Navneændringen var en hyldest til / Sønderjyllands genforening med resten af Danmark samme år, efter at området / havde været på tyske hænder siden 1864. /// I perioden 1858-1942 blev en lang række gader på Vesterbro opkaldt efter lokaliteter i / Sønderjylland og Slesvig. De sønderjyske gadenavne fortæller om et dramatisk kapitel / i danmarkshistorien kendetegnet ved langvarige kampe om national identitet og / grænser. "Hvad udad tabes, skal indad vindes" blev parolen for den nationale / vækkelse og moralske oprustning, som tabet af Sønderjylland og Slesvig i 1864 / afstedkom. Mange af de sønderjyske gadenavne er opkaldt efter vigtige slag i / grænselandet mod syd. Istedgade tog eksempelvis navn efter slaget ved Isted Hede i / 1850, mens Dybbølsgade er opkaldt efter slaget ved Dybbøl i 1864, som var / krigens længste og mest blodige. /// I år 2020 markers 100-året for Genforeningen i 1920 over hele Danmark. / Dette skilt er opsat for at fejre Genforeningen og minde om vores lands historie som / en hyldest til demokratiet og det danske folk."

Kilde: Thomas Warburg/grammaticus.dk, 2022. - SH, 6.9. 2022

Mindetavle med bygningshistorie.

"KONG CHRISTIAN DEN NIENDE / OG / DRONNING LOUISES / JUBILÆUMSASYL. / OPFØRT 1894 / INDVIET DEN 11 AUGUST 1894 / DENNE MINDEPLADE ER OPSAT AF / DET KONGELIGE KØBENHAVNSKE SKYDESELSKAB / OG DANSKE BRODERSKAB / DEN 11 AUGUST 1969"

SH, 20.6. 2010

Tavle for Tavle for modstandsmanden Erik Koch Michelsen der blev dræbt under flugtforsøg fra en fangetransport til henrettelsespladsen i Ryvangen.

"MIX" / Søkadet Erik Koch Michelsen / Holger Danske / Dræbt her i et flugtforsøg / på vej til henrettelse / i Ryparken den 3. marts 1945"

"Som meddelt i Dagspressen kom en tysk Bil Lørdag Formiddag kørende ad Vesterbrogade fra Raadhuspladsen. I Bilen befandt sig en dansk Fange. Da Vognen standsede op for rødt Lys ved Gasværksvej-Hjørnet, rev den Anholdte sig løs, sprang ud af Vognen og løb gennem Teater-Passagen. Ifølge Pressemeddelelsen ramtes Flygtningen af flere Skud og dræbtes."
(Citat: "Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse". Overborgmesterens Sekretariat. 1946)

Erik Koch Michelsen blev født 21. marts 1923 i på Frederiksberg. Hans far var underdirektør Joen Marius Michelsen og moren Edith Lea Rahbek (født Jensen).

I 1941 blev han student fra Frederiksberg Gymnasium. Som kadet i Søværnet blev han interneret den 29. august 1943 på Holmen. Han begyndte her at smugle våben ud og ødelægge materiale på stedet. Straks efter at interneringen sluttede indtrådte han i Holger Danske.

Holger Danske blev stiftet i foråret 1943 og blev en af de største danske modstandsgrupper under 2. verdenskrig. Som navnet antyder havde organisationen nationale, konservative rødder. Gruppen stod bag mange stikkerlikvideringer og sabotageaktioner.

E.K. Michelsen var medlem af Johns gruppe i Holger Danske. Pga. af de illegale aktiviteter måtte han flygte til Sverige i januar 1944. Han vendte dog tilbage i starten af 1945 og blev leder af Marinegruppen under Holger Danske.
27. februar 1945 blev han anholdt og ført til Vestre Fængsel. Erik Koch Michelsen blev skudt og dræbt den 3. marts 1945 da han forsøgte at flygte fra en fangetransport der var på vej mod henrettelsespladsen på Ryvangen.

Erik Koch Michelsen i Frihedsmuseets Modstandsdatabase.

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 1. udgave, 1970. - SH, 22.11. 2010

Tavle for værtshuset Lille Fortun der engang lå på adressen.

Tekst på tavlen: "17 M.J.S.L.G. 71 / Lille Fortun"

Mindetavler minder os om historien af Thomas Warburg på Bag om København
Byens mange mindetavler kan være svære at finde, registrere og tolke. På bagsiden af et af de ældste huse på Vesterbrogade voldte en mindetavle besvær for Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Kilde: Thomas Warburg/grammaticus.dk, 2022. - SH, 6.9. 2022

Tavle til minde om digteren Adam Oehlenschlæger, 1779-1850, der fødtes i det hus, der da lå på grunden.

"I DET HUS SOM TIDLIGE- / RE STOD HER FØDTES / 14 11 1779 ADAM GOTTLOB OEHLENSCHLÆGER [fugl]"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 211. SH, 10.9. 2010

Mindetavle for gæstgiveriet Den Gule Hest og tobaksfabrikken Haabet.

"Anno 1778 / den GUULEHEST bortfaldt / og jeg blev HAABET kaldet / [kvindefigur med anker]"

Den Gule Hest var et af mange gæstgiverier der lå langs landevejen ind mod Vesterport. I 1778 købte Peter Borre Den Gule Hest. Han nedlagde gæstgiveriet og oprettede i stedet tobaksfabrikken Haabet.

Kilde: Thomas Warburg/grammaticus.dk, 2022. - SH, 6.9. 2022

Tavle af kobber for den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson, 1832-1910, der 1867-1868 boede i huset og her skrev "Fiskerjenten".

I DETTE HUS BOEDE / BJØRNSTJERNE BJØRNSON / VINTEREN 1867-68 / HER SKREV HAN FISKERJENTEN"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 211. - BWD, 24.7.2004

Pladen af marmor for socialisten Vladimir Iljitsch Lenin, der under et ophold i København boede i ejendommen.

"I DETTE HUS BOEDE / V. I. LENIN / I AUGUST-SEPTEMBER 1910 / UNDER / II. INTERNATIONALES / 8. KONGRES I KØBENHAVN"

Kilde: Ekstra Bladet 26.7.1993, 1. sektion, s. 13. - BWD, 24.7. 2004. - SH, 20.6. 2010

Tavle med portrætrelief af brygger Hans Jørgen Tvede, 1815-1878.

"HANS JØRGEN TVEDE / * 10 FEBR. 1815  † 26 AUG. 1878"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 211-212. SH, 20.6. 2010