Anmeldelse af Skammerens Datter
Vores praktikant Fia, 8.klasse, har anmeldt Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl
Af Pernille Stage
Skammerens Datter
Overvej, hvis der var en, der bare ved at se dig i øjnene, kun få dig til at skamme sig over det, du har gjort. Det kan Dinas mor, og den evne har Dina arvet, men hvis det stod til Dina, så havde hun fået sin gave lige i hovedet igen, og det med det samme. Det er nemlig svært at have venner, hvis man ikke kan se hinanden i øjnene. Dina forstår ikke, hvorfor det ikke kunne have været Davin eller Melli, Dinas søskende, der havde fået gaven. For Dina er led og ked af, at ingen ville se hende i øjnene, og det er måske allerede der, det går rigtigt galt. Der bliver både indblandet drager, skurken Drakan snyder Dina, og tager hende med til fæstningsbyen Dunark, hvor hun bliver smidt ned i en fangekælder sammen med en formodet morder. Det positive for Dina, mens hun er i Dunark, er, at Dina lærer, at hun måske ikke altid behøver at være alene. Hun møder Rosa, som godt tør se Dina i øjnene, og Rosa og Dina bliver venner.
Jeg synes, Skammerens Datter både er en god læse- og højtlæsningsbog, og at fortællingen er lærerig og sød. Hovedpersonen, Dina, har det ikke nemt. Hun har ingen venner og på grund af hende øjne, holder alle sig langt væk. Dina prøver desperat at finde sig selv og holde sammen på sin famille, om det så betyder, at hun skal gå igennem en dragegård fuld af uhyggelige og skællede drager om natten. Jeg vil anbefale alle, der elsker fantasy at læse den, da den har nogen af fantasygenrens bedste karaktertræk. Bogen bliver kun bedre jo flere gange, du læser den. Og der er altid nyt at finde og forstå ved at genlæse den. Stor anbefaling til at læse den for første gang eller genlæse den.
hilsen Fia
