Nyt gulv på vej: Sundby Bibliotek holder sommerlukket
Sundby Bibliotek får en kærlig hånd hen over sommeren, hvor vi lægger nyt gulv i hele stueetagen. Det betyder desværre, at vi må holde midlertidigt lukket fra søndag den 24. maj. Vi forventer at åbne igen den 1. august.
Af Daniel Ackey
Skal du sikre sommerlæsningen under nedlukningen, henviser vi til vores naboer i Bibliotekshuset på Rodosvej, Christianshavns Bibliotek eller et af Københavns mange andre biblioteker.
Vigtigt vedrørende dine reservationer
I lukkeperioden vil reservationer med afhentning på Sundby Bibliotek blive sendt til vores hovedlager og først være tilgængelige, når vi åbner igen.
For at undgå ventetid anbefaler vi, at du ændrer dit afhentningssted til et andet bibliotek i nærheden, når du reserverer bøger til ferien. Du kan også ændre dit faste afhentningssted i dine indstillinger på hjemmesiden eller i appen "Biblioteket". Du kan altid ændre tilbage til os, når vi åbner.
Forlængede lånefrister
Vi har sørget for, at de lån, du har foretaget op til lukningen, først skal afleveres efter genåbningen i august. På den måde undgår du gebyrer, mens vi renoverer.
Vær opmærksom på at den normale lånetid på 28 dage gælder, hvis du låner eller fornyer materialer i selve lukkeperioden via andre biblioteker.
Har du spørgsmål?
Hvis du er i tvivl om dine lån, reservationer eller afleveringsfrister, sidder vi klar til at hjælpe dig på tlf. 33 66 30 00.
Vi glæder os til at byde jer velkommen tilbage i friske rammer.
De bedste hilsner,
Sundby Bibliotek