Lektiehjælp
Nørrebro Bibliotek
Om lektiehjælpen
Nørrebro bibliotek og Ungdommens Røde Kors tilbyder gratis lektiehjælp fire dage om ugen. Lektiecaféerne er et anderledes læringsrum og et frirum, hvor der er plads til at fejle, være frustreret, lave sjov, holde en lille pause og fortælle historier. De frivillige er ikke lærere, men de hjælper så godt de kan, og har god tid til at imødekomme den enkeltes behov.
Alle er velkomne i lektiecaféerne, også selvom man ikke har lektier for. Måske synes du bare det er hyggeligt at arbejde på biblioteket.
De frivillige er åbne og imødekommende og dygtige til at hjælpe på alle klassetrin i folkeskolen.
Lektiehjælpen for børn (ca. op til 7. klasse)
Praktisk
- Mandag til torsdag: klokken 16.30-18.30
- Mandagsgruppen er ikke organiseret under Ungdommens Røde Kors.
Lektiecaféen for unge og voksne
De frivillige i lektiecaféen er dygtige unge og voksne, der kan hjælpe i en bred vifte af fag fra slutningen af folkeskolen til ungdomsuddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser.
Praktisk
- Tirsdag og torsdag: klokken 17.00-19.00
Vi glæder os til at se dig!
Vil du være frivillig?
Hvis du vil være frivillig lektiehjælper kan du kigge forbi i lektiecaféernes åbningstid og få mere at vide, og få kontakt til koordinatoren.