Faktalink

Nogle børn og unge vil hellere have fakta og læser faglitteratur i fritiden. Andre børn foretrækker skønlitteratur til fritidslæsningen og læser kun fakta i forbindelse med skoleopgaver. Faktalink har aktuelle artikler om alt fra "Graffiti", "Penge", "Identitetspolitik ", "Konflikten i Krim og Ukraine" og meget andet og de er perfekte til både fritid og skole.

Af Pernille Hartfelt

Faktalink er en samling af elektroniske artikler om aktuelle og samfundsrelevante emner, som har bred interesse. Her finder man artikler om alt fra sport, kultur, historie og politik til IT, trends, medier og meget mere. Artiklerne indeholder links til videre læsning og henvisninger til bl.a. bøger, artikler, radio- og tv-indslag og er gode til såvel opgaveskrivning som almen orientering. Specielt god til udskolings-opgaver og hurtigt overblik over et emne. 

Artiklerne i Faktalink er opbygget efter en fast struktur og består af flere lag således at artiklerne kan læses på flere niveauer. Alle artikler begynder med en introduktion til emnet. Herefter dykkes der dybere ned i stoffet som ofte vil indledes med en historisk vinkel. Emnerne belyses fra ud fra en faglig, analyserende og alsidig vinkel som også indeholder debat og perspektivering. Alle artikler afrundes med omfattende kildehenvisninger og links.

Du kan logge på med dit bibliotekslogin eller UNI-login. 

Tips til analysen

Skal man skrive en skoleopgave der indeholder en analyse, så er der også hjælp at hente i Faktalinks "Tips til analysen", som er en række artikler med analyseredskaber til at analysere såvel tekster som film og billeder.

Find Faktalinks tips til analysen her
 

Faktalink Light

Faktalink Light er kortere og lettilgængelige artikler som især henvender sig til 10-12 årige. På Faktalink Light kan man fx finde artikler om ensomhed, demokrati og meget andet. 

Du finder Faktalink Light på Faktalinks hjemmeside.