Skriveworkshop - Erindringer og selvbiografi
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Øbro Jagtvej Bibliotek
Jagtvej 227,
2100 København Ø - 3. sal
Bibliotek
Øbro Jagtvej BibliotekEr du interesseret i at lære at skrive om dit liv? At gøre dit eget liv til fiktion? Eller i at skrive om din families historie?
Så kom til denne skriveworkshop, hvor der vil være tips og tricks, oplæg og skriveøvelser og diskussion om, hvad man med fordel kan fokusere på, når man skriver med inspiration i sit eget liv.
Forfatter og skriveunderviser Helle Merete Brix fortæller, at hun skriver, fordi det er en kilde til stor glæde i hendes liv: 'Det er mit værktøj, min måde at samle tanker og følelser og ideer på, jeg kunne ikke forestille mig tilværelsen uden at skrive.'
Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål – og her får du allerede et tip fra hende: 'Skriv, om muligt, en lille smule hver dag. Det har jeg selv gjort de sidste 8 år, og det var et vældig godt råd, jeg læste mig frem til, og som jeg nu giver videre.'
Om underviseren:
Helle Merete Brix er forfatter, journalist og foredragsholder med et omfattende forfatterskab bag sig om emner som religion, ytringsfrihed, kunst og terrorisme. Hun har skrevet for førende medier som Weekendavisen, Jyllands-Posten og Berlingske, og hun har siden 2003 undervist i kreativ skrivning. Hendes mange skriveworkshops og -forløb spænder bredt og afholdes for både faglige organisationer, biblioteker, museer og kulturinstitutioner i ind- og udland.
Skriveworkshops:
Hver måned inviterer Københavns Biblioteker til skriveworkshops over hele byen. Temaerne og underviserne varierer. Vores skriveworkshops er ikke forløb, men enkeltstående workshops af to timers varighed, hvor underviserne holder oplæg og giver deltagerne skriveøvelser.
Praktisk information:
- Skriveworkshoppen foregår i mødelokalet på 3.sal
- Vi stiller ikke computere til rådighed, så medbring din egen og/eller papir og pen.