Om Kulturstationen Vanløse

Velkommen til Kulturstationen Vanløse – et bibliotek og kulturhus.
 

Om biblioteket

Kulturstationen Vanløse er bydelens kulturelle samlingssted med bibliotek, kulturhus og café, hvor du finder en bred vifte af aktuelle tilbud og arrangementer. 
Vi skaber rammerne for inspiration, aktivitet, formidling og viden - men også for aktuelle debatter om litteratur, politik mm.  

Kulturstationen har mange forskellige samarbejdspartnere og vi lægger vægt på at drive nye ting frem i fællesskab. Vi har desuden egen produktion af børne- og voksenkulturtilbud og er ramme for festivaler og andre kulturarrangementer. 
Vi ligger lige ved Vanløse Station med tog, metro og bus til døren. 

Tilbud på biblioteket

  • Wi-Fi, computere og print 
  • Morgensang 
  • Fransk snakkeklub 
  • Dansk sprogcafe 
  • Forfatterspirene 
  • Guidet fælleslæsning 

Brug dit bibliotek

Vi byder alle velkomne i vores mange fællesskaber som f.eks. læse- og snakkeklubber. Har du lyst til selv at starte en klub, en lektiehjælpscafe eller være frivillig i vores sprogcafe, så står vi parate til at hjælpe dig i gang og stiller vejledning og gratis lokaler til rådighed. 

Tilgængelighed på Kulturstationen Vanløse

Københavns Biblioteker er God Adgang mærket, og via nedenstående link kan du læse mere om Kulturstationen Vanløses adgangsforhold for personer med specielle behov eller handicap.

Såfremt du i øvrigt har brug for assistance i forbindelse med dit besøg på biblioteket, anbefaler vi, at du henvender dig til personalet på dit bibliotek eller kontakter Københavns Biblioteker på 33 66 30 00