Litteratur og lyrik

City Noir: Den utæmmede by

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Billetter: Gratis
Sted
Ørestad Station (Metro)
Arne Jacobsens Allé 19,
2300 København S
Ørestad Station (nedenfor metrostoppet)
Litteraturvandring i Ørestad Syd

Tag med bibliotekarerne Anita og Laura på litteraturvandring i Ørestad, i selskab med 1970-80’ernes litterære ikoner Dan Turéll, Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen. De tre digtere fornyede det litterære sprog i perioden, og med deres særegne storbylyrik skrev de sig ind i litteraturhistorien.

Vi går på opdagelse i den nye by, på jagt efter skyggestederne og fortabelsen, med punk, undergangsstemning, musikalitet og rå skønhed som brændstof.

Praktisk info

Startsted: Ørestad Station (Metro)

Gratis, men du skal tilmelde dig på billetto.dk

Ved dårligt vejr rykkes eller aflyses eventet, så hold øje med din mail i dagene op til arrangementet.

Arrangementet er sat i verden af Kultur Amager Vest (Kulturhuset Islands Brygge og Ørestad Bibliotek) og By & Havn og støttet af Ørestad Syd Borgerforening.