Fra sprog til bog 0-1 år
Få fire mails, der gør dig klogere på sprog og læsning med børn på 0-1 år
Sprogstimulering og læsning
Når børn oplever at læse med deres voksne fra en tidlig alder, giver det børnene de bedste forudsætninger for udvikling af sprog, læseevner og ikke mindst læseglæde.
Forløbet skal gøre sprogstimulering og læsning lettere for forældre med børn i alderen 0-1 år. I forløbet kan man få let og hurtigt læst info om børns sproglige udvikling ledsaget af børnebogsanbefalinger, læsetips og inspiration til mere læsning til den voksne.
Praktisk
Forløbet består af fire mails, som du modtager over en periode på ca. seks uger. Hver mail giver indblik i de afgørende faser af barnets sproglige udvikling med tips til gode bøger, som du kan bestille direkte via mailen eller finde på dit bibliotek.
Forløbet er sammensat af Amanda Sandegaard, der er specialist i børns sprog og litteratur.