Høslæt på Sydhavnstippen - Grønne Dage i Sydhavnen

Tid
10:00 - 13:00
Sted
Sydhavnens Bibliotek
Wagnersvej 19,
2450 København SV
Sydhavnstippen, Containeren, Fragtvej 9
Deltag i høslæt og vær med til at styrke naturen. Sammen fjerner vi græsser og skaber bedre plads til blomster, insekter og dyreliv.

Vær med til at pleje naturen

Grønne Dage i Sydhavnen afrundes søndag d. 26. april, hvor vi samles om at slå hø og pleje naturen på Sydhavnstippen. Høslæt er en vigtig indsats, hvor vi fjerner dominerende græsser med le for at gøre plads til overdrevsurter, som bl.a. tiltrækker insekter, fugle og andre dyr. Det hjælper med at bevare områdets særlige natur og biodiversitet.

Alle kan være med, uanset erfaring. Du bliver introduceret til arbejdet, og der er redskaber til rådighed. Undervejs er der mulighed for at lære mere om området og møde andre med interesse for natur og fællesskab

 

Praktisk info

Vi mødes ved på Sydhavnstippen ved Containeren, Fragtvej 9. Vil du vide mere, så kontakt Sydhavnstippen Naturpleje på sydhavnstippen@gmail.com 

 

En del af Grønne Dage i Sydhavnen

Grønne dage i Sydhavnen 2026 er en spirende forårsuge på Karens Minde, hvor sydhavnerne samles for at blive bedre til at reparere, genanvende, bytte og dele frem for at smide væk og købe nyt. Vi vil spise grønnere, og vi vil lære, hvordan vi kan skabe større biodiversitet.

Der er grønne aktiviteter alle dage fra tirsdag til søndag i uge 17 - og lørdag d. 25. april er den helt store dag for hele familien.

Se det fulde program for Grønne Dage i Sydhavnen 2026 her

Grønne Dage i Sydhavnen 2026 er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg.