Denne bog bestående af tre artikler af de tyske arkitekter Heide Berndt, Alfred Lorenzer og Klaus Horn blev oprindeligt udgivet i 1968 og giver således udtryk for 60'ernes kritik af den funktionalistiske arkitektur. Forfatterne tilhører den såkaldte Frankfurterskole eller "kritiske teori" og har som forudsætning folk som Habermas, Marcuse og Adorno. De har desuden videreudviklet deres teorier i marxistisk retning gennem 60ernes studenteroprør. Der rettes angreb mod funktionalismen, som den har manifesteret sig i det kapitalistiske samfund. Den såkaldte umenneskeliggørelse, der giver sig udtryk i byernes opdeling i sektioner med hver sit formål, og den enkelte boligs reduktion til en bomaskine. Det funktionelle adskilles ofte fra det æstetisk-kunstneriske. Byen er ikke som tidligere udtryk for det levende samfund. Bogen er forsynet med talrige noter og henvisninger og indeholder desuden en efterskrift af Jan W. Hansen og Carsten Thau, der kort redegør for den funktionalistisketeori og kritikken af den, samt forfatternes baggrund. Bogen er ret vanskelig at læse og hovedsageligt af interesse for fagfolk og lånere med stærke interesser indenfor sociologi og arkitektur