Simon Grotrians syvende digtsamling består af to suiter, 'Ariadnetråden' og 'En æske til Lot'. Som i flere af de tidligere samlinger gør en vis systematik i form og komposition sig ogsågældende her: De tretten digte i den første suite er bygget over begyndelsesbogstaverne i titlen, mens den anden suite gennemløber alfabetes bogstaver fra A til Å. Således indskrives der en slagsformel orden eller systematik som et sidste værn mod det univers af splittelse og apokalyptiske syner digtene iøvrigt taler om, eller ud fra. Som titlen antyder, er der stærke metafysiske ogreligiøse referencer i SGs digte: Billeder af undergang og lidelse, der rækker helt ud i opfattelsen af digterens rolle som en indviet, en seer: 'Jeg er et menneske, salvet med gloser'. Digteneskuer indad, koncentrerede og fortættede i en grad, så enhver forbindelse til den empiriske virkelighed synes afskåret. De er på en gang fascinerende og gådefulde, men også lukkede omkring dereseget hermetiske og hemmelighedsfuldeunivers, som læseren kun i glimt og med stort besvær får adgang til. Undertiden synes man at disse tekster holder for meget på deres hemmeligheder, fordi de forenhver pris vil være dybe