Ny Hanne Wilhelmsen-krimi af den glimrende norske forfatter, som senest skrev Dæmonens død (97/14) og ikke-krimien Mea culpa (98/42). Kriminalkommissæren har orlov, men kan ikke lade være med at involvere sig, da statsministeren findes skudt på sit kontor. Er hun død af private eller politiske årsager? Og hvem har overhovedet været i stand til at trænge ind i det topsikrede lokale? En række karismatiske personer optræder i romanen, der har sin røde tråd i begreberne skyld og ansvar, hemmeligheder med tragisk baggrund og sidespor til højreextremisme og et usæsvanligt stort antal døde spædbørn i 1965, hvor også statsministeren mistede et barn. Sagen opklares til allersidst med en overrumplende og sørgeligt menneskelig løsning. Romanen er lang, men meget velskrevet og spændende hele vejen igennem. Den rummer fremragende personportrætter og sætter disse i fokus frem for det mere kriminaltekniske. Den henvender sig til læsere af nutidig krimi, der sætter pris på en god historie om levende mennesker, hvor vold og action er nedtonet