Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

Thor skal have sin nye ven med hjem. De spiller fodbold i parken. Da Thor skal hjem, vil Lukas fortsætte med at spille fodbold. Thor går hjem alene. Er de stadigvæk venner? 2. del i serien "Grøn Dingo. Fodbold og finter". For 7-8-årige

Beskrivelse

En historie om, hvor usikker man kan blive, når man ikke forstår, hvorfor ens nye ven ikke går hjem med det samme, når man selv skal gå. Tekstens sværhedsgrad er lix 07 og lettal er 15. Forfatteren kendes også fra serien Drømme & driblinger - den nye træner og Gry får en pony. Tegningerne i bogen er lavet af Rasmus Svarre som også står bag fx Drømmespejlet

Vurdering

Historien fortæller fint om, hvor usikker man kan blive på, om et nyt venskab nu også er et venskab? Og om, hvordan man kan komme til at svigte en ven, fordi man er optaget af noget, man godt kan lide at lave

Andre bøger om samme emne

Der er flere serier om fodbold - se fx Kasper laver mål og Anton og Messi. Ligeledes er der en del titler om samme emne så som Anton - målmand på hjul, som indgår i andre serier som fx "Billebøgerne". Det fine ved denne serie er, at den også tager et andet emne op ud over fodbold