Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Theo og Tok er Nomer-krigere. Tok vil helst slappe af i det gode vejr, men Theo vil træne. Pludselig lyder alarmen. Bærtyvene kommer. De to Nomer må i gang med deres arbejde. For 7-9-årige

Beskrivelse

"Nomer-træets helte" er en fantasy letlæsningsbog fra serien om "Nomerne". De to venner Tok og Theo er krigere. Theo vil træne, men han kan ikke finde Tok. Tok vil hellere ligge og nyde solen. Måske er det ikke så klogt af ham, for han kan ikke rigtig følge med Theo på deres missioner. Først hopper de op på katapulterne for at flyve op i træet med de gule bær. Her kæmper de mod bærtyvene, men det er kun Theo der kan slås, for Tok fik en gren i maven, da han landede. Da de skal forsvare deres nomer-æg mod øglerne, er det igen kun Theo der kæmper, for Tok får et bær i hovedet. Da de er færdige med deres kampe, bliver de hyldet. Theo vil slappe af nu, men Tok vil træne. Bagerst er der en oversigt over de forskellige nomer. Bogen har lix 12

Vurdering

En ny bog i Nomer-universet af Jan Kjær. Det er en letlæsningsbog og henvender sig nok især til drenge. Trods den lave lix er der masser af spænding og action i historien. Illustrationerne i den manga inspirerede tegnestil, er med til at støtte læseforståelsen

Andre bøger om samme emne

Der er skrevet en del bøger om "Nomerne". De fleste som billedbøger. Nu er Jan Kjær begyndt, at skrive letlæsningsbøger om de sjove "Nomer". Der er fx Den magiske nom (Letlæsningsudgave) eller Viljetyven. Bog 1