Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

I nogle store og særligt vilde skove bor der store brune bjørne med lange kløer og høje brøl, som gerne vil smage på din madpakke. Ville du blive bange, og løbe alt hvad du kunne? Højtlæsning for børn på 3-6 år

Beskrivelse

Velkommen til de store nordiske skove med rygsæk og spejdermærker og tanker om hvad du ville gøre, hvis du mødte en bjørn. For bjørne kan både løbe, svømme og klatre i træer - og bedre end du kan. Deres lugtesans og hørelse er også bedre end din. Mon det ville hjælpe at fortælle bjørnen en vittighed, synge en sang eller ville den blive glad for en sludder? Husk på, at hvis du møder en bjørn, vil den helst have, at jeres møde går stille og roligt. Indbundet. Format 25x30 cm

Vurdering

En skøn billedbog, der er resultatet af samarbejdet mellem danske Martin Glaz Serup og finlandssvenske Malin Kivelä og Linda Bondestam. Med boblende fortælleglæde og stemningsfulde illustrationer i akvarel, der tager os dybt ind i de nordiske skove. Underfundig og med humor formidler bogen naturen og vores forhold til den. Både det smukke og det, der kan virke skræmmende. Historien kan også være afsæt til en samtale om forholdet mellem mennesker og dyr

Andre bøger om samme emne

Mere om at gå på opdagelse i bjørneland i Spot en bjørn - for begyndereog få fakta om bjørnenes liv i Brun bjørn