Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

15-årige Lulu har skiftet skole flere gange. Hun er en lonely rider og ikke indstillet på at lukke nogen ind i sit triste liv. Men så møder hun Sne som er hendes absolutte modsætning. For 12-15-årige

Beskrivelse

"Sne" er en del af serien "Hip" som er letlæste bøger til unge inddelt i 3 sværhedsgrader. "Sne" er en "Hip 10" og har lix 7. Teksten er bygget op i korte sætninger og små kapitler. Lulu har skiftet skole en del gange og har det svært socialt. Hun forsøger at isolere sig frem for at knytte venskaber. I den nye klasse møder hun pigen Sne, som insisterer på at være hendes ven. Men Sne og Lulus baggrunde er meget forskellige. Sne har en kærlig familie og Lulu har sin alkoholiserede mor og papfar nr 15. Sne skubber på, for at Lulu skal finde ud af hvem hendes far er. Men tør Lulu det?

Vurdering

Følelserne rækker i den grad ud efter hjertet i denne fine historie om venskabet mellem den forsømte Lulu med den hårde facade og den kærlige og insisterende Sne. Det er en historie, der sætter aftryk og som virkelig kommer under huden på læseren

Andre bøger om samme emne

Det umage venskab finder vi også i serien "ungletlæst" fx Rod hvor vi følger 2 piger: den generte Rose og den hidsige Ravn. Her er lix 5 og temaet er venskab og mobning