Billetsalget er ikke åbnet
Børn og unge

Lille frk. Larsens store kærlighed (3-8 år) / Teatermagi Vesterbro

Tid
15:00 - 16:00
Sted
Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
Lyrskovgade 4,
1758 København V
Haraldsalen 3. sal
Tænk hvor meget et brev kan betyde! Oplev Frk. Larsens store kærlighed udfolde sig.

Frk. Larsen arbejder på byens bibliotek.
Det har hun altid gjort. Eller så længe nogen kan huske. Biblioteket er for det meste tomt. Ingen i byen gider læse længere. Selv frk. Larsen har mistet lysten. Nu sætter hun bare bøger på plads.

En dag falder et brev ud af en bog, hvorpå der står ”Jeg elsker dig, frk. Larsen”.

Frk. Larsen, biblioteket og hele byen forvandles...

En del af Teatermagi i efterårsferien 

Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve scenekunst i byens kulturhuse, biblioteker og teatre i uge 42. Mødet med scenekunst giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små.   
 

Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, i Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen og Bispebjerg.
Festivalen er støttet af Augustinus Fonden og Københavns Scenekunstudvalg.

Se det fulde festivalprogram