Børn og unge

Søvnløs

Tid
12:30 - 13:30
Pris
Det er: Gratis
Sted
Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
Lyrskovgade 4,
1758 København V
Haraldsalen på 3. sal
Oplev en særlig prøvevisning, hvor babyer og deres voksne inviteres til at udforske kostumer, hatte og dans i et kunstnerisk univers.

Scenekunstnerne UTVIK/BARFOD x Frida Barfod inviterer babyer (0-1 år) og deres voksne til en prøvevisning af materialer og idéer til deres kommende danseforestilling Søvnløs.

Som en del af forarbejdet til forestillingen afprøver scenekunstnerne prototyper på kostumer og hatte, som babyerne og deres voksne får mulighed for at udforske.

Det bliver et hyggeligt møde med dans og sanselige oplevelser for babyerne. Samtidig er der plads til dialog og erfaringsudveksling om søvn og søvnløshed blandt de voksne.

 

Om Søvnløs

Danseforestillings projektet tager afsæt i de søvnløse nætter, som præger den første tid med et spædbarn, hvor manglende søvn, gentagelse og en særlig intens nærhed og symbiose mellem barn og forælder skaber en forskudt sanse tilstand. 

Projektet undersøger her, hvordan denne erfaring kan omsættes til et sanseligt scenografisk univers, hvor børn og voksne kan være vågne sammen i et fælles rum.

 

Praktisk information

  • Tidspunkt er fredag d. 20 nov. klokken 12.30. 
  • Varigheden er 1 time og du kan komme og gå som det passer dig.
  • Det er til aldersgruppen 0 til 1 år og deres voksne.
  • Godt at vide om huset før dit besøg

Medvirkende i projektet er

  • Koreograf Ida Cathrin Utvik
  • Kostume designer og scenograf Lærke Barfod
  • Hattekunstner Frida Barfod
  • Medskabende dansere under forprojektet Marlen Bonnesen og Fie Dam Mygind