Actual News - et foredrag ved Denis Rivin

Tilmelding via Billetto: Gratis
Dette arrangement er en del af Lyse Dage i februar på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
Date
Tid
19:00 - 21:00
Sted
"Toves Rum" i voksenbiblioteket, stueetagen
Adresse
Lyrskovgade 4 1758 København V
Tilmelding via Billetto: Gratis

Er gode nyheder glansbilleder? Nej, mener Denis Rivin – for lige under overfladen på alle de frygtelige ting er der en voldsom understrøm af fremskridt, innovation og nytænkning, der rykker grænserne for det mulige: Hvilke mål vi kan sætte og hvor stort vi tør drømme! Men fremskridt bliver systematisk overset af nyhedsmedierne. Det går ud over vores mentale helbred og vores evne til at skabe innovation – for vi kan ikke bygge det vi ikke kan forestille os,
og vi kan ikke genskabe succes som vi aldrig har hørt om.

Denis Rivin har brugt de sidste 10 år på at opsnuse alle de håbefulde nyheder, der ellers bliver overset – og han deler dem – så vi kan blive klogere, gladere og mere håbefulde sammen. Ikke for at bruge optimismen som sovepude, men for at bruge den som brændsel til at skabe endnu flere fremskridt!

---

Denis Rivin er futurist, iværksætter og kunsthistoriker – en sammensat profil med et sammensat verdenssyn. Stifter af mediet #ActualNews, TED-speaker, forfatter til verdens første børnebog om teknologisk arbejdsløshed, vært på serien 2049 ved Third Ear, medvært på podcasten KLUB 2027 samt podcasten Okay! Hør Her! med Anders Morgenthaler.

Tilmelding via Billetto