10 skønne børnebøger om natur
10 bøger som alle har naturen eller videnskaben som tema.
Af Pernille Hartfelt & Julie Ottosen
Vores liste indeholder bl.a. en flot fagbilledbog, højtlæsningsbøger, begynderlæsningsbøger, romaner og selvfølgelig et par klassikere som alle har natur som tema.
Først på listen er en flot fagbilledbog til de mindste, hvor man kan finde inspiration til at snakke om naturen i "Kig og snak om naturen".
Der er gode bøger til højtlæsning med de lidt ældre børn som fx "Heltemod og kragelort" hvor man tager med hulerikkerne ud i skoven eller man kan høre en god historie og samtidigt lære mere om videnskab og stjerner i "Hvad himlen kan fortælle os".
Der er også en bog til begynderlæseren som kan komme med "Noa og Nora i skoven" og romaner for de største børn som fx "Arlo Finch i flammernes dal" hvor vi følger Arlo og de andre rangere ud i de mystiske skove.
Vi har desuden to skønne klassikere på listen, I kan vælge at følge med på "Niels Holgersens forunderlige rejse" gennem Sverige på ryggen af en gås, eller følge nybyggerlivet i "Det lille hus i den store skov".