Gode serier 8-10 år
Dit børnebibliotek anbefaler en stribe gode serier for enhver smag
Af Sigrid Brix
Når barnet er klar til længere bøger end dem, I finder i Bogborgen (start, begynder, øvet), er her en række gode serier, I kan kaste jer over. Når læsekoden for længst er knækket, handler det om at fastholde barnets interesse med humor, spænding og genkendelige følelser, så det bliver ved med at være sjovt at læse selv. Det skal stadig ikke være for svært, men nu kan historierne få lidt mere fart og længde.
Vi har samlet en stribe serier om alt fra tand- og vampyrfeer til hundemænd, så her skulle gerne være noget for enhver smag. Når en bog fanger barnet, er det så skønt, at de næste gode læseoplevelser kommer som perler på en snor med de kommende bøger i serien.
God læselyst!