Skab den gode højtlæsningssituation med din 2-4 årige
Selvom det kan være et hyggeligt scenarie, at du sidder med dit barn på skødet, og I i ro og mag læser en bog fra start til slut uden afbrydelser, så er det sjældent dét scenarie, som udspiller sig i praksis (i nogle gør det, og så er det lige så vidunderligt).
Af Sigrid Klitgaard Brix, Julie Juul Ottosen og Lena Adalberth, cand. mag. i sprogpsykologi og indehaver af moar.dk
Jo yngre dit barn er, jo større er sandsynligheden for, at dit barn gerne vil dimse lidt rundt, selv bladre i bogen og i hvert fald ikke sidder stille særlig længe.
Det er okay.
Hvis dit barn ligefrem forlader rummet, mens du læser, så er det nok ikke lige det rette tidspunkt at læse højt, men det er okay, at dit barn bevæger sig lidt rundt, mens han/hun lytter, for så med jævne mellemrum at vende tilbage til dig og kigge på bogens billeder.
Dialogisk læsning
Du har måske hørt om dialogisk læsning, hvor udgangspunktet er, at historierne skal lægge op til samtale mellem dig og dit barn. Inddrag dit barn med spørgsmål, i det omfang dit og dit barns temperament passer til det. Spørgsmålene og afbrydelserne skal gerne være et berigende element i højtlæsningen. I behøver ikke læse bogen fra ende til anden (nogle bøger er ligesom skrevet med præmissen om, at I ikke læser fra start til slut). I kan sagtens læse sporadisk i bogen og orientere jer i historien til en start, for så måske på et senere tidspunkt at læse bogen kronologisk.
Dialogisk læsning kan rammesættes ved at inddele din højtlæsning i tre faser: før, under og efter læsningen. Før I begynder at læse, kan I tale om forsiden, og hvad historien mon handler om. Under læsningen kan I tale om svære og sjove ord, eller stoppe op og gætte på, hvad der sker på næste side. Efter læsningen kan I snakke om, hvad I synes om bogen. Det vigtigste er, at du stiller spørgsmål undervejs, og at de ikke kan besvares med ja/nej eller har et rigtigt/forkert svar.
Du behøver altså ikke følge nogle regler eller normer for højtlæsning. Gør det til jeres stund, hvor I måske til en start bare kigger i bøgerne, taler om billederne og læser lidt af teksten. Og så senere læser mere “traditionelt”. Invitér dit barn til at kigge med og fortælle, men tillad også hvis humøret ikke er til det.
Når dit barn rammer skolealderen, kan du med fordel også tage “læsefingeren” i brug og vise, hvor du befinder dig i teksten, når I læser sammen.
Følg altid barnets interesse. Det er sådan, den hyggeligste højtlæsningssituation opstår, og det er ligeledes også under de vilkår, dit barn vil lære mest – både sprogligt, socialt og mentalt.
Nedenfor kan du finde forslag til gode højtlæsningsbøger til børn i alderen 2-4 år, der kan åbne for en god snak om følelser.
