Den der lever stille: Litterære underdogs & historisk romance

Jane Austen

I 2025 fejrede vi Jane Austens 250-års fødselsdag. Austen skrev kvindelige eksistenser frem, så man kunne føle deres smerte, deres håb og længsler i en tid, hvor kvinden måtte indordne sig og følge de regler, samfundet havde sat op, oftest på bekostning af egne følelser og håb om kærlighed. 

I både ”Fornuft og følelse” (1811) og “Stolthed og fordom” (1813) følger man søstreflokke, hvor nogle af kvinderne er mere ”salgbare” end andre. I øvrigt heller ikke ukendte vilkår for mændene. 

Austen skærer med en kirurgs præcision ind til der, hvor kønnene bliver sat til vægs og udstiller deres afmagt. Bundet fast af samfundets krav til penge, udseende, status (adel) og magt samt evnen til at begå sig, tvinges personerne til at søge veje, de ikke selv vælger. 

Austen og hendes samtid har givet stor grobund for og inspiration til den populære historiske romance. Der er en sitrende, ladet energi i dette stof, hvor alt er sat i og på spil i mødet mellem kønnene, og hvor kærligheden opstår ikke på grund af, men på trods af – med Mr. Darcy og hans dårligt fortrængte drifter som det bedst kendte eksempel. Han er en ikonisk karakter, der går igen i utallige fortolkninger, og han er essensen af den romantiske helt i mange moderne kærlighedsromaner.

Brontë-søstrene

Også Brontë-søstrene tager i flere af deres romaner, f.eks. i ”Jane Eyre” af Charlotte Brontë samt ”Agnes Grey” af Anne Brontë, de stille eksistenser op. Hovedpersonerne må leve som guvernanter i en verden af ydmygelser og svære kår, men kærligheden finder vej – også dér.

Sat til vægs, det bliver de unge kvinder bogstaveligt talt i denne periode og fremadrettet. I de adelige lag (the ton) er alt på spil: Som bænkevarmere (eng. wallflowers) sidder kvinderne ydmyget yderst langs væggene til sammenkomster og baller, fordi de er de mindst attraktive/attråværdige både i alder, formue og den evigt gyldige valuta udseende – efter datidens idealer.

Det har givet navn til og fodrer nogle af de mest populære troper inden for romance: Wallflower-tropen i tæt familie med askepot-tropen og i populære ”second chance romance”, "rags to riches” og make-over tematikker.

Austens efterfølgere

Austen er blevet en af genrens stærke referencer, ikke bare for de romantiske historier, men for hendes humoristiske samfunds- og tidsbilleder. Georgette Heyer skriver op igennem det 20. århundrede en lang række romancer spundet ud af det Austen’ske univers: Som ”regency” forfatterinde skriver hun med et skarpt blik for samfundslag og romantiske forviklinger. Det er lidt ældre titler, som de seneste par år er udgivet/ nyoversat på dansk og dermed står klar til at fodre behovet for ”noget der minder om” Austen - i den mere klassiske romantiske ”closed door” stil.

En række nyere forfattere har i dag grebet bolden og skriver fortid og nutid sammen, når deres kvinder er både mere handlekraftig i vilje og fremdrift og (meget) mere erotisk tilbøjelige i sovegemakkerne og boudoiret. 

Det er forfattere som Julia Quinn (Bridgertons), Lisa Kleypas (flere serier her iblandt Wallflowers) og Sarah MacLean (Bareknuckle Bastards og Hell’s Belles), der med både kreativitet og stor historisk viden lader 1800-tallet møde det 21. århundredes kvinder med alle de lyster, safter og længsler, der nok også gemte sig inde i de stille eksistenser for 200-250 år siden.

Austen skabte en verden af inspiration og ånden af Austen lever i dag videre, opdateret, udfordret, kærligt overleveret og levet helt ud.  

Her er en række forslag til læsning – tillykke med de første 250 år Austen.