Kærlighed og litterære magtkampe - interview med Anne Louise Morseth

Mød den norske romanceforfatter Anne Louise Morseth, der skriver om kærlighed, begær og litterære magtkampe. Vi har talt med hende om kunsten at skrive den gode sexscene, litterært snobberi og romancegenrens særlige greb.

Af Nana Nina Rosine Thejll Jakobsen

Foto: Julie Pike

Er romance fin litteratur? For den norske forfatter Anne Louise Morseth handler litterær kvalitet ikke om genre eller målgruppe, men om litteraturens evnen til at berøre os. 

Norges svar på Emily Henry, Anne Louise Morseth skriver om kærlighed, begær og mennesker, der må vove noget for at finde deres lykkelige slutning. Og i hendes romanceunivers er der også plads til et kritisk blik på bogbranchen og dens forestillinger om, hvad der gør litteratur værdifuld. Med debutromanen ’En lykkelig slutning’ inviterer hun læserne indenfor i en verden af romantiske forviklinger, julefester og litterære magtkampe. Vi har talt med hende om kærligheden til romancegenren, kunsten at skrive gode sexscener og hvilke romanceforfattere hun mener at hendes danske læsere bør holde øje med. 

Fra Virginia Woolf til romance

Anne Louise Morseth har arbejdet med litteratur i mange år. Hun har været redaktør på et af Norges største forlag og arbejder i dag som freelance-redaktør, samtidig med at hun skriver bøger og underviser i skrivekurser inden for romance, feelgood og dramaturgi.

Men vejen til forfatterlivet gik ikke helt, som hun havde forestillet sig.

Som barn skrev Morseth meget, men da hun senere studerede litteratur, fik hun den opfattelse, at hun skulle skrive som Virginia Woolf. Det var et ideal, der var svært at leve op til.

"Da jeg gik ned med stress for et par år siden, bad min psykolog mig om at genoptage en hobby fra min barndom – noget, der ikke handlede om præstation. Jeg begyndte at skrive igen."

Det blev et vendepunkt.

"Da det gik op for mig, at jeg ikke behøvede at være en ny Virginia Woolf, men kunne skrive inden for den genre, jeg havde lyst til, vendte det hele. Det var en kæmpe forløsning, og jeg skrev førsteudkastet til En lykkelig slutning på bare nogle få uger."

For Morseth handler romance ikke blot om at fortælle en kærlighedshistorie med en lykkelig slutning. Genren stiller også store krav til forfatteren.

"Jeg elsker den udfordring, der følger med at skrive romance. Genrens konventioner og forudsigelige form betyder, at man hele tiden skal finde balancen mellem læsernes forventninger og det, der gør teksten interessant og overraskende."

At skrive romance er altså langt fra så let, som nogle måske forestiller sig.

"At det skulle være let at skrive romance? Glem det!"

Når en håbløs romantiker møder en kærlighedsskeptiker

I 'En lykkelig slutning' møder vi Karo Løwe, der er håbløs romantiker og ekspert i at vende enhver dårlig situation til noget positivt. Men hendes optimisme dækker over en frygt for at blive afvist. Derfor holder hun sig inden for sin komfortzone og tør ikke for alvor satse – hverken på kærligheden eller på karrieren.

"Så møder hun Love Sandström, som ikke tør tro på kærligheden. Han kan måske ikke garantere hende en lykkelig slutning, men han lover at gøre sit bedste for at prøve. Og det gør ham værd at heppe på."

De to befinder sig dermed på hver sin side af det romantiske spektrum, og netop deres forskelligheder giver historien liv.

For Morseth er det vigtigt at skabe hovedpersoner, der umiddelbart ikke har de bedste forudsætninger for at ende sammen.

"Karo er en håbløs romantiker, mens Love tror, at kærlighed er en illusion. Alene i den modsætning ligger der masser af muligheder for at skabe sjove, konfliktfyldte situationer og scener, der virkelig gør ondt."

Men de to har også noget at give hinanden. De kan åbne døren til en ukendt verden for den anden, hvis de tør tage springet.

Og netop modet til at tage chancer er en af de ting, Morseth gerne vil have læserne til at tænke over.

"Du kan ikke vide, hvad fremtiden bringer, hverken af gode eller dårlige ting. Det eneste, du kan gøre, er at give dit hjerte – her og nu."

Det er en romantisk tanke, men også en påmindelse om, at kærligheden kræver, at man tør risikere noget. Ingen kan garantere en lykkelig slutning. Man kan kun vælge at prøve.

Følelser, begær og den gode sexscene

Når Morseth skriver romance, er målet først og fremmest at vække følelser hos læserne. Og det gælder hele følelsesregisteret.

"Det vigtigste er at vække følelser hos læserne. Og jeg mener alle følelser: nyforelskelse og begær, sorg og latter."

De store følelser opstår blandt andet, når hovedpersonerne kæmper imod det, de egentlig ønsker. I 'En lykkelig slutning' er Karo og Love på hver deres måde overbeviste om, at kærligheden ikke kan give dem det, de har brug for. Samtidig er der noget ved den anden, som udfordrer deres verdensbillede.

Forfatteren skal derfor både vise, hvorfor forholdet er besværligt, og hvorfor det er værd at kæmpe for.

Og så er der sexscenerne.

Morseth lægger ikke skjul på, at hun nyder at skrive dem, og hun har også en klar holdning til, hvordan de skal fungere.

"Jeg kan også godt lide at få lov til at skrive om virkelig god sex! Jeg er så træt af akavede metaforer og sexscener, der føles utilfredsstillende eller ikke tager udgangspunkt i kvinders lyst og præmisser."

For hende er sex en naturlig del af romancegenren, og scenerne skal være med til at gøre karaktererne og deres følelser levende. Det handler ikke bare om fysisk tiltrækning, men også om sårbarhed, længsel og de modsætninger, der opstår, når man begynder at miste kontrollen over sine egne følelser.

Det første kys er sjovt – kærlighedserklæringen er svær

Romancegenren har sine velkendte scener og forventninger. Der skal opstå tiltrækning, konflikterne skal vokse, og før eller siden må karaktererne konfrontere deres følelser.

For Morseth er det både en fornøjelse og en udfordring at skrive de scener, som romancefans kender og holder af.

En af hendes favoritter er historiens midtpunkt, hvor parret ofte kysser for første gang.

"Jeg elsker at skrive de modstridende følelser frem, der opstår, når de kysser, fordi de ikke kan lade være – samtidig med at de spekulerer på, om det er det dummeste, de nogensinde har gjort."

Det er netop spændingen mellem lysten til at give efter og frygten for konsekvenserne, der gør scenen interessant.

Til gengæld er det ikke nødvendigvis lettere at skrive sig frem til den lykkelige slutning. Kærlighedserklæringen er ifølge Morseth den sværeste scene af dem alle.

"De sidste ord skal ikke bare overbevise hovedpersonen om, at det er værd at satse på kærligheden. De skal også få læserne til at tilgive karaktererne for alle de tåbelige påfund, de har haft gang i gennem næsten 400 sider."

Det er en del af romanceforfatterens særlige balancegang: Læserne skal både overraskes undervejs og føle, at slutningen er fortjent.

Champagne, magtkampe og litterære snobberier

Der er også en anden kærlighedshistorie på spil i Morseths bøger: hendes forhold til bogbranchen.

Med sin baggrund som redaktør kender hun branchen indefra, og den giver hende rigeligt med stof at skrive om.

"Bogbranchen er fuld af forfatterpersonligheder, man kan lege lidt med. Der bliver drukket rigeligt med champagne, og magtkampe udspiller sig overalt. Der er masser af guld at hente i den verden!"

Men bag humoren gemmer der sig også en mere alvorlig problematik. Morseth har selv oplevet, hvordan skellet mellem høj- og lavkultur kan påvirke synet på litteratur.

Det er et tema, hun undersøger i 'En lykkelig slutning', hvor Karo skriver romance til unge, mens Love skriver litterære romaner til voksne.

De repræsenterer hver sin side af et hierarki, hvor nogle litterære genrer traditionelt bliver betragtet som finere end andre.

For Morseth er det ikke bare et interessant udgangspunkt for en roman. Det er også en anledning til at stille spørgsmål ved, hvem der egentlig bestemmer, hvad der tæller som god litteratur.

"Min knap så skjulte dagsorden er at sætte fokus på problematikken, afmystificere den og stille spørgsmål ved, hvad litteraturens værdi egentlig er – og hvem der har lov til at definere den."

Hendes pointe er klar: En bogs kvalitet kan ikke afgøres alene ud fra dens genre eller målgruppe.

"Når alt kommer til alt, er det vel hverken genre eller målgruppe, der afgør kvaliteten af et værk. Så måske kunne vi alle sammen blive lidt bedre til at lade være med at rynke på næsen og i stedet vove at læse lidt bredere?"

Det er med andre ord ikke nødvendigvis den mest højtidelige litteratur, der fortjener vores opmærksomhed. Nogle gange kan en kærlighedshistorie også give anledning til at tænke over verden – og vores forestillinger om den.

Fra Emily Henry til norsk bygderomance

Når Morseth selv vælger bøger fra romancehylden, falder valget ofte på romantiske komedier.

Hun læser blandt andre Emily Henry, Christina Lauren og Ali Hazelwood, som allerede er velkendte navne blandt mange danske romancefans.

Men hun har også anbefalinger til læsere, der gerne vil udforske den skandinaviske romance lidt nærmere.

Blandt de svenske forfattere fremhæver hun Alice Vånner, hvis bøger hun beskriver som vittige og sjove og i stil med Emily Henry.

Og hvis man har lyst til at kigge mod Norge, er der også gode muligheder.

Victoria Larsen Stø har skrevet den klassiske romcom 'Datingdagboken', mens Ane Hermanstrand står bag 'Kjærlighet på ville veier', en mere jordnær bygderomance, som ifølge Morseth minder om Abby Jimenez.

Ingen af bøgerne findes på dansk endnu, men det skal ikke afholde læserne fra at kaste sig over dem.

Morseths opfordring er enkel:

"Min personlige opfordring er at prøve at læse dem på norsk!"

For en forfatter, der både elsker romance og gerne vil udfordre forestillingerne om, hvad god litteratur er, passer opfordringen godt ind. Der er masser af historier at opdage, hvis man er villig til at se ud over de sædvanlige grænser.

Og måske er det i virkeligheden også en del af kærligheden til bøger: At turde give en historie en chance, selv om man ikke på forhånd ved, hvor den fører hen.

'En lykkelig slutning' er udkommet på dansk på Peoples’ Press. Efterfølgeren 'En chance' til forventes at udkomme i foråret 2027.