- Tid
- 11:00 - 13:00
- Bibliotek
- Blågårdens Bibliotek
- Adresse
-
Blågårds Plads 5
2200 København N
Danmark
Sammen med Professor von Varkrage klippeklistrer vi en kæmpe encyklopædi over de magiske væsner i vores nabolag. Har du set en turkispelset trebenet torskepusling svømme rundt nede ved Dronning Louises Bro? Er du blevet kildet af en grønlyseblå minimælkebøttedrage på Assistens Kirkegård? Eller er du ligefrem stødt på en af de ultrasjældne Blågårds-basilisker?
Du kan lave en collage af lige det magiske væsen du har lyst til og så klistrer vi dem op på væggen i vores kæmpebog Encyclopedia Nørrebrodiae Supernaturalium Phaenomenorum så alle bibliotekets gæster kan blive klogere på hvad der rører sig af kryptozoologiske vidundere på stenbroen.
Praktisk information
Hvornår: Klokken 11-13 lørdag den 15. marts
Hvor: Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5, 2200 København N (børnebiblioteket)
Hvad: Krea-workshop med professor von Varkrage for børn og forældre
Gratis og uden tilmelding
Vi elsker bøger festival
Dette arrangement er i forbindelse med Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Festivalen er for de 0-14 årige og deres voksne og finder sted d. 17.-22. marts rundt om på byens 20 børnebiblioteker. Dette års tema er Glubske væsner og magiske evner, hvor du kan fortabe dig i magiens univers med beskyttende formularer, styrkende trylledrikke og få eventyrlige oplevelser - lad børnelitteraturen sluge dig hel og æde dig rå!