Troldmanden af John Fowles

08.03.10
John Fowles (1926-2005) er en af de kendte fortællere i moderne engelsk litteratur, en sproglig troldmand, som med elementært spændende og dramatiske historier fører sine læsere ind i fantastiske verdener, hvor grænserne mellem virkelighed og illusion tilsyneladende udviskes...

Bogen hører til genren dannelsesromaner, en udviklingshistorie med hovedpersonen Nicholas Urfe, som – træt af sit overfladiske liv, sine tilfældige småjobs og tilfældige småforelskelser – forlader England for at blive kostskolelærer på en lille græsk ø. Kort før sin afrejse fra England oplever han sin første alvorlige forelskelse i pigen Alison, men han er endnu for umoden til at forstå ægte kærlighed og bryder med hende.

På øen kommer Nicholas i forbindelse med en excentrisk rigmand, Maurice Conchis, og denne mand repræsenterer alt, hvad Nicholas har drømt om af eventyr og mystik. Conchis er herskeren i sit lille univers, han nyder legen, magtudøvelsen som troldmanden i de eventyr, vi alle kender. Sammen med de forførende tvillingesøstre Julie og June, som han har boende hos sig, opfører han små amatørskuespil for Nicholas, udsætter ham for practical jokes, aflytter hans samtaler, lyver for ham og skræmmer ham. Ind imellem fortæller Conchis Nicholas sin livshistorie, ofte stærkt dramatiske og handlingsmættede beretninger, hvis svage forhold til sandheden efterhånden bliver mere og mere åbenbart for Nicholas.

Det begynder at gå op for Nicholas, at han ikke blot er tilskuer til et spil, men spillets hovedperson, og at hensigten er at vise ham illusionernes farlige magt gennem en nøje iscenesat forførelse.

I livets skuespil er ingen kun hersker og ingen kun offer. Kun den, der kan føle ægte, er i stand til at leve i fuldkommen harmoni med sig selv. Ingen Gud eller troldmand kan hjælpe os. Vi er frie individer, og ingen nok så besnærende illusioner kan gøre os til hele mennesker. Det kan kun den ægte kærlighed, i bogen repræsenteret ved pigen Alison. Med hende genforenes Nicholas til sidst. Men om deres forhold bliver af varig karakter er et åbent spørgsmål.

Bogen om Nicholas Urfe er spændende som en kriminalroman. Fuld af stemning og psykologiske over- og undertoner. Man har en tydelig fornemmelse af, at forfatteren også leger med sin læser. Han spiller på vores vaneforestillinger og forventninger. Vi får tilsyneladende en lykkelig slutning, men samtidig tilbyder han os også en anden slutning ved siden af.

 

 

 

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket