Skriveworkshops

Skriveworkshop: Hvordan redigerer du egne og andres tekster?

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Skriveworkshop: Gratis
Sted
Blågårdens Bibliotek
Blågårds Plads 5,
2200 København N
Bliv bedre til at redigere dine egne og andres tekster med redaktør og forlægger Christel Sunesen.

Workshop om redigering

Redigering af et af skrivningens vigtigste elementer. Lær, hvordan du redigerer tekst med tips, eksempler og øvelser. 

Fokus vil være på korte tekster som lyrik og kortprosa. Du vil også få lejlighed til at give feedback på andres tekster og få gode råd til, hvordan du samarbejder med en redaktør, hvis dit manuskript er antaget hos et forlag. 

Om underviseren

Christel Sunesen er forlægger og redaktør og driver eget forlag, Ekbátana. Ekbátana udgiver primært ny dansk litteratur og tværkunstneriske værker – under mottoet: Altid gode bøger før gode penge. 

For sit forlagsarbejde har Christel Sunesen modtaget Diplom for påskønnelse af godt bogarbejde 2023 af Forening for Boghaandværk. Og Sigvaldi-prisen, der uddeles af Statens Kunstfond. I den forbindelse skrev Statens Kunstfond følgende: 

”Christel Sunesen er et litterært power house og har en enorm andel i mikroforlagenes vigtige rolle i dansk litteratur. Christel har i 10 år drevet forlaget Ekbátana, som udgiver litteratur af høj kvalitet på tværs af genrer. Hun har et særligt blik for ny dansk litteratur og eksperimenterer på original vis med alternative udgivelsesformater.” 

Ud over forlaget er Christel initiativtager og arrangør af litteraturfestivalen Lille Bogdag. Sammen med Lars Emil Foder er hun også indehaver af online-boghandlen og fællesskabet Mikrofest for de små forlags bøger. Ved siden af dette har hun skrevet forskningsartikler og været redaktør og medlem af Københavns Universitets forskningsgruppe Center for Genre Studies

Skriveworkshops

Hver måned inviterer Københavns Biblioteker til skriveworkshops over hele byen. Temaerne og underviserne varierer. Vores skriveworkshops er ikke forløb, men enkeltstående workshops af to timers varighed, hvor underviserne fortæller, giver deltagerne øvelser og svarer på deres spørgsmål.  

Praktisk info

  • Skriveworkshoppen er målrettet voksne i alderen 18-100+
  • Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på Billetto.
  • Skriveworkshoppen varer fra klokken 10.00 til 12.00. 
  • Vi stiller ikke computere til rådighed, så medbring din egen (fuldt opladte) computer og/eller papir og pen.

Har du spørgsmål? Skriv til Jesper jemarc@kk.dk eller Caroline b23p@kk.dk .