Bliv en del af nyt skrivefællesskab for unge, der har det svært
Er du mellem 15 og 24 år, og har du lyst til at blive en del af et nyt kreativt skrivefællesskab for unge, der har det svært?
Af Marie Lund Boltau
Nyt skrivefælleskab for unge mellem 15 og 24 år
I efteråret 2026 tilbyder Københavns Hovedbibliotek, sammen med CKMS - Center for Kunst og Mental Sundhed, det kreative skrivefællesskab "WordLAB", som er for dig som ung, der har det svært. Alle er velkomne.
I skrivegruppen udforsker vi, hvordan tekst og ord kan bruges som kreativ udtryksform. Sammen med forfatter Ulrikke Bak, går gruppen på opdagelse i det skrevne ords univers, skriver, læser og taler om forskellige tekster.
Skrivegruppen mødes hver onsdag fra kl. 16.00-19.00 på Hovedbibliotekets 4. sal.
Første holdgang er onsdag d. 19. august fra kl. 16.00-19.00.
Mødested: Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 4. sal.
Deltagelse er gratis, og der vil være snacks.
Hvad er WORDLab?
WORDLab er et kommende, gratis skrivefællesskab for unge, som kommer til at foregå på biblioteket. Her mødes unge for at skrive sammen i et roligt og uformelt rum – med fokus på sprog, fantasi og fællesskab, ikke på problemer eller diagnoser.
Tilmelding
Hvis du gerne vil blive en del af skrivefællesskabet, eller gerne vil høre mere, kan du sende en mail til litteraturformidler Poul-Louis Larsen fra Hovedbiblioteket på i343@kk.dk.