Med monster på eventyr (fra 4 år)
- Tid
- 11:00 - 12:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Øbro Jagtvej Bibliotek
Jagtvej 227,
2100 København Ø - 3. sal
Når vi sammen drager ud på en magisk rejse, hvor vi leger et eventyr frem i fællesskab.
Med fokus på det inkluderende fællesskab, sansemotorisk udvikling og sprogdannelse bruger vi fortælleteknik, teatermagi og en alsidig dramapædagogisk værktøjskasse, når vi skaber et eventyrligt univers, hvor legen er i centrum.
Her vandrer vi gennem den fortryllede skov på listefødder. Krydser oceaner hvor havfruer bor. Klatrer gennem bjergfyldte landskaber, hvor sneen falder tungt og Monstre måske ligger på lur. Og selvom vi møder udfordringer undervejs, er en ting ganske sikkert, at vi altid overvinder udfordringerne og når frem til den lykkelige slutning, så længe vi har det sjovt og holder sammen! Alt imens vi lærer noget om eventyr i et legende fællesskab.
Forestillingen har en varighed på ca. 1 time, og foregår på 3.sal i arrangementsrummet.
Om Teater BÆST:
Teater BÆST er et eksperimenterende tværfagligt teaterkompagni. Teatret arbejder med sensoriske, interaktive og immersive scenekunstformater, hvor publikum ofte bliver aktivt involveret frem for blot at sidde passivt i salen. Forestillingerne bygger på dybdegående research. Teater BÆST er medlem af organisationen Dansk Scenekunst.
Støttet af Østerbro Lokaludvalg.