- Tid
- 17:00 - 18:00
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Krystalgade 15
1172 København K
Danmark
Med afsæt i sin bog ‘Sangbog for børn og deres voksne’ vil Katrine Muff fortælle om alle de fordele, der er ved at synge sammen med børn. Vi skal blive klogere på, hvordan sang både kan styrke sprog og relationer. Vi skal lære, at alle kan synge, og at det ikke er vigtigt, hvordan det lyder. Og så skal vi selvfølgelig synge en masse undervejs!
Musik kan nemlig aktivere os, stimulere vores sanser, udvikle vores sprog og berolige vores nervesystem. Når man er barn, kan musik og sang åbne op for en helt ny verden. Om det er godnatsangen, sange der viser følelser eller bare skaber dans og fjolleri, så har sang og musik i barndommen en betydning, der følger os hele livet.
Om Katrine Muff
Som TV- og radiovært har Katrine stået i front på et hav af programmer med musikformidling som omdrejningspunkt. “Fællessang”, “Sangbogen med Muff og Hammer”, “DRs juleshow” og mange flere. Hun har hele fem sange med i Højskolesangbogen. Blandet andet ‘Fortabt er jeg stadig’, som hun har skrevet med Stine Pilgaard. I 2022 udgav hun bogen ‘Sangbog til børn og deres voksne’, ledsaget af albummet ‘Sange til børn og deres voksne’. I oktober 2023 udkom opfølgeren ‘Flere sange til børn og deres voksne’.
Om Faglig Fyraften
Til ‘Faglig Fyraften’ sætter Hovedbiblioteket fokus på børns sprog, litteratur og medier. Vi dykker ned i udvalgte emner med relevans for børns voksne, både forældre, pædagoger og lærere.
Praktisk
Arrangementet er målrettet forældre og fagpersoner, der arbejder med børn. Arrangementet er ikke målrettet børn.
Tidspunkt: Torsdag d. 7. november kl. 17-18
Sted: 4. sal på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K
Billetter: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på billetto.