- Tid
- 11:00 - 12:00
- Pris
- Billetter: 40 DKK
- Sted
- Dramasalen under Ørestad Skole
- Bibliotek
- Ørestad Bibliotek
- I samarbejde med
- Amager Børnemusikfestival
- Adresse
-
Arne Jacobsens Allé 19
2300 København S
Danmark
Imponerende oud-ekvilibrisme møder nordiske basgange og afro-cubanske rytmer.
Bilal Irshed er en af de musikere, der med sit instrument, oud-lutten, ikke kun fortæller historier, men også skaber dem. Han både viderefører sin egen fortid og de smukke arabiske musiktraditioner, og skaber også nye lyde og nye harmonier.
Som frontfigur i trioen er Bilal Irshed, sammen med bassist Rasmus Møldrup og perkussionist Ayi Solomon, klar til at skabe en helt enestående stemning.
Alder: For børn fra 4 år (og deres familier)
Pris: 40 kr.
Koncerten er en del af Amager Børnemusikfestival 2025
Børnenes musikfestival indtager Amager i vinterferien med en eventyrlig symfoni af musikoplevelser!
Fra den 8.-16. februar kan hele familien danse sig varme og glade til rytmer fra hele verden, skråle højt eller fint til fællessang og skabe farverige kunstværker og instrumenter i værkstederne. Bag festivalen står Kvarterhuset, Ørestad Bibliotek, Børnekulturhus Ama’r, Bibliotekshuset, Kulturhuset Islands Brygge, Kulturpiloterne og Teater ZeBU.
Amager Børnemusikfestival er støttet af Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Koda, Statens Kunstfond og Københavns Musikudvalg.
Find billetter til festivalens mange koncerter og værksteder på billetto.dk