Du er den du tænker!

Mentor og coach, Aziz Hansen, deler sin personlige rejse. Et foredrag om valg og motivation og om de to liv, han har levet.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Kultursalen
Adresse

Jernbane Allé 38
2720 Vanløse
Danmark

Har du nogensinde følt, at den måde, du lever på, ikke længere fungerer for dig? Det skyldes ofte vores indre dialog: "Er jeg god nok? Fortjener jeg et bedre liv? Kan jeg stå fast i mine valg?"

Kom til et inspirerende foredrag der handler om valg – og hvordan vi kan tage ejerskab over vores liv, uanset hvor vi kommer fra, og hvad vi har oplevet. I stedet for kun at fokusere på de store mål, vil du i foredraget få værktøjer til at finde glæden og styrken i de små daglige sejre. For det er der, forvandlingen virkelig begynder.

Pris: 50 kr. (beløbet går ubeskåret til Børns Vilkår)

 

Hvad vil du få ud af foredraget?

Aziz Hansen, mentor og coach, vil dele sin personlige rejse gennem to vidt forskellige måder at leve på eller som Aziz selv udtrykker det – om de to liv, han har levet. Hans første liv var præget af at hans lod fortid og omstændigheder styre retningen – uden at tage ansvar. Det andet liv handler om at acceptere, reflektere og se, at vi altid har et valg. Du vil høre ærlige, inspirerende og rørende historier om både nederlag og sejre. Og du vil lære, hvordan du kan forvandle dine erfaringer til ressourcer, der styrker dig.

 

Dette foredrag vil give dig

  • Inspiration til at tage ansvar for din egen udvikling.
  • Værktøjer til at reflektere og finde styrken i dine erfaringer.
  • Motivation til at vælge et liv, hvor du selv styrer retningen.

 

Om oplægsholderen

Aziz er certificeret coach fra Sofia Manning og har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med at bryde uvaner og forme deres liv, som de ønsker det. Som søn af en dansk mor og en afrikansk far har han en dyb forståelse for følelsen af manglende identitet og det at skulle finde sin plads i verden. Den rejse har givet ham en unik evne til at sætte sig ind i andre menneskers situation. Aziz brænder for at hjælpe andre med at nå deres mål og skabe perspektiv i deres liv.