- Date
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
- Billet: 50 DKK
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Krystalgade 15
1172 København K
Danmark
Det kan du opleve
Fast fashion, ’wear it once’-outfits og 24 modesæsoner på et år. Det står klart, at modeindustrien er en stor klimasynder. Faktisk står den for op mod 10 procent af de samlede globale CO2-udledninger. Og på trods af vores miljøbevidsthed i Danmark er vi ikke gode til at holde på tøjet - danskernes tekstilforbrug er nemlig 35 procent højere end verdens-gennemsnittet. Vi skal genfinde en forståelse af, at det tøj vi bærer, forbinder os til planeten og hinanden.
Hvert et klædeskab er en myriade af fortællinger. Hvad end det er en håndlavet råulds-sweater, en bomuldstrøje produceret på fabrik i Bangladesh eller en nytårskjole fra genbrug.
Samlet set er det dog indiskutabelt at både industrien og vores vaner skal rykkes et andet sted hen. Men hvorhen er det og hvordan kommer vi derhen? Er genbrug, hjemmestrik eller nye upcyclede tekstiler det bedste valg? Hvilke initiativer findes allerede, som gør det nemmere for både os som forbrugere og for designere og producenter? Og hvordan kan forskning, lovgivning og måske et stærkere forhold til naturen og dens materialer bidrage her?
Bliv klogere på dit og vores allesammens klædeskab nu og i fremtiden, når prøver at komme tættere på både udfordringer og løsninger og den natur, vi hænger sammen med.
En billet koster 50 kr. og kan hentes via linket her i arrangementet.
Dem kan du møde
Else Skjold
Else Skjold er lektor i Design og Bæredygtighed ved Det Kongelige Akademi og leder af KLOTHING, Centre for for Apparel, Textiles & Ecology Research. Else deltager med udgangspunkt i sin store forskningsbaserede viden om mode, bæredygtighed, ansvarlig produktion og materialer. Else Skjold er sammen med Johanne Stenstrup forfatter til bogen ’Klæd dig bedre – en guide til mindre tøjspild og mere garderobeglæde’.
Liva Steuk Hansen (Hedestrik)
Liva Steuk Hansen deltager som en af personerne bag fællesskabet Hedestrik, der holder til på Nørrebro, hvor de har en uldbutik og afholder workshops. Hedestrik har udgivet bogen ’Hedestrik – Uld, landskaber og håndværk’ og har skrevet et politisk manifest. Liva vil fortæle om Hedestriks visioner og praksis herunder deres fokus på langsomhed, forbindelsen mellem naturen, landskabet, håndværket, materialet og os som mennesker.
Endnu en paneldeltager offentliggøres senere.
Velkommen til vores fremtid
I løbet af foråret byder Københavns Biblioteker på fem forskellige videnskabelige arrangementer, der med udgangspunkt i den nyeste viden kigger nærmere på, hvad vi kan forvente af fremtiden og de forandringer vi står overfor. Vi dykker ned i spændende emner som fødevarer, sygdomme, fællesskaber, tekstilproduktion og forbrydelser.
Oplev arrangementerne om vores fremtid på Ørestad Bibliotek, Vanløse Kulturstation, Østerbro Bibliotek, Brønshøj Bibliotek og Hovedbiblioteket.