Marie Østergaard Knudsen
Marie Østergaard Knudsen
Skriveworkshops

Skriveworkshop: Slægtsskrivning

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Tilmelding til workshop: Gratis
Sted
BIBLIOTEKET Rentemestervej
Rentemestervej 76,
2400 København NV
Er der en person eller familie i sin slægt, du gerne vil skrive om? Kom til workshop med Marie Østergaard Knudsen og få tips til at komme i gang.

Oplev

Slægtsforskning er i disse år i stor fremdrift - og med god grund. Her er gode og rørende historier at finde. Kom til en workshop, hvor du får greb om, hvordan du kan skrive om disse mennesker. Både for at skabe gode tekster til fornøjelse for andre, men også for selv at blive klog på forhold i dit eget liv? 

Et resultat af at skrive er altid, at din horisont udvides. Måske vil du skrive for den nærmeste kreds, måske vil du henvende dig til et større publikum og udgives? På workshoppen får du indblik i både de faglitterære og de skønlitterære virkemidler. Du lærer, hvad der kendetegner et godt sprog, og hvordan du tilrettelægger en skriveproces.    

Vi arbejder med både korte skriveøvelser og konkrete eksempler, og der vil være tid til samtale og sparring undervejs. 

Om underviseren

  • Marie Østergaard Knudsen er forfatter og redaktør. Fokus for hendes arbejde er at hjælpe folk til at skrive læseværdigt om deres eget liv og slægtens. 
  • Hun driver de to sammenhængende virksomheder skrivditliv.nu og Forlaget Eftermiddag. 
  • Hun er forfatter til bøgerne Fortæl dit liv. Sådan skriver du dine erindringer og Skriv om din slægt. Sådan fortæller du om andre og bliver læst. I november 2026 udgiver hun romanen DU MÅ IKKE SKRIVE OM MOR på Forlaget Alhambra. 

Skriveworkshops

Hver måned inviterer Københavns Biblioteker til skriveworkshops over hele byen. Temaerne og underviserne varierer. Vores skriveworkshops er ikke forløb, men enkeltstående workshops af to timers varighed, hvor underviserne fortæller, giver deltagerne øvelser og svarer på deres spørgsmål.  

Praktisk info

  • Skriveworkshoppen er målrettet voksne.
  • Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på Billetto. 
  • Skriveworkshoppen foregår på BIBLIOTEKET Rentemestervej, 2. sal i Mødeværket. 
  • Skriveworkshoppen varer fra klokken 10.00 til 12.00. 
  • Vi stiller ikke computere til rådighed, så medbring din egen og/eller papir og pen. Der er som udgangspunkt ingen bordplads, så formentlig må du sidde med computeren/papir i skødet.
  • Vi tilbyder ikke proviant, så medbring selv vand og snacks, hvis du ønsker.

Find vej

Fra BIBLIOTEKETS hovedindgang kan du finde Mødeværket på 2. sal via hovedtrappen eller elevator.

Har du spørgsmål? Skriv til litteraturformidler Felix på mail: w48m@kk.dk