Skriveworkshops

Skriveworkshop - Erindringer og selvbiografi

Tid
14:00 - 16:00
Sted
Kulturstationen Vanløse
Jernbane Allé 38,
2720 Vanløse
Kulturstationen - Kultursalen
Er du interesseret i at lære at skrive om dit liv? At gøre dit eget liv til fiktion? Eller i at skrive om din families historie?

Om workshoppen

Kom til denne skriveworkshop, hvor der vil være tips og tricks, oplæg og skriveøvelser og diskussion om, hvad man med fordel kan fokusere på, når man skriver med inspiration i sit eget liv. 

Indhold og underviser

Kulturstationen Vanløse har inviteret forfatter og skriveunderviser Helle Merete Brix til at dele sine tips og tricks i en workshop om at skrive autofiktion. 

Helle Merete fortæller, at hun skriver, fordi det er en kilde til stor glæde i hendes liv: 'Det er mit værktøj, min måde at samle tanker og følelser og ideer på, jeg kunne ikke forestille mig tilværelsen uden at skrive.' 

Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål – og her får du allerede et tip fra hende: 'Skriv, om muligt, en lille smule hver dag. Det har jeg selv gjort de sidste 8 år, og det var et vældig godt råd, jeg læste mig frem til, og som jeg nu giver videre.'

Praktisk info

Skriveworkshoppen foregår på Kulturstationen Vanløse - Kultursalen

Workshoppen varer fra klokken 14.00 til 16.00

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på Billetto. 

Vi stiller ikke computere til rådighed, så medbring din egen og/eller papir og pen.