Sådan bruger du eReolen

Kom godt i gang med at låne e-bøger, lydbøger og podcasts på eReolen.

For at kunne logge ind på eReolens hjemmeside eller apps og have mulighed for at låne e-bøger, lydbøger og podcasts, skal du være oprettet som bruger på biblioteket i din bopælskommune.

Opret dig som bruger

Icon Description

For at kunne benytte eReolen, skal du have folkeregisteradresse og være registreret som bruger i din bopælskommune.

  • Hvis du ikke er bruger endnu, kan du oprette dig med dit MitID på bibliotek.kk.dk
  • Der kan gå lidt tid, før du er verificeret som bruger, så muligvis kan du først logge ind på eReolen efter 24 timer.

Opret dig som bruger

Kom godt i gang:

Hvis du allerede er oprettet som bruger i Københavns Biblioteker, kan du gå i gang med at bruge eReolen med det samme.

  • Dine login oplysninger til eReolen er de samme som, når du logger på bibliotek.kk.dk, eller når du låner på et af bibliotekerne i København
  • Når du har fundet den ebog, lydbog eller podcast, du gerne vil låne, klikker du på knappen "Lån". Herefter bliver du spurgt, om du vil låne materialet, og du kan se, hvor mange af dine lån du i så fald har brugt. Vælg "Ja", hvis du er sikker på, du vil låne bogen
  • Når du har lånt en bog, kan du altid finde den under "Lån" på "Min side"
  • På nogle af de nyeste titler fra de store forlag kan du opleve, at titlen ikke er ledig for udlån. Hvis titlen ikke er ledig for udlån, vil du i stedet for en låneknap se en knap med teksten "Reserver". Hvis du reserverer en bog, sættes du i kø til næste ledige eksemplar

Læs mere om eReolen

Understøttede enheder

Icon Description

PC og Mac:

Til streaming af e-bøger og lydbøger via eReolens hjemmeside anbefales:

  • Seneste version af Chrome, Firefox, Safari, Edge eller Internet Explorer på Windows 10
  • Seneste version af Chrome, Firefox eller Safari på nyere versioner af MacOS

iOS - iPad og iPhone:

  • Din iPad eller iPhone skal understøtte iOS 14 og nyere for at kunne anvende appen eReolen
  • Bemærk: For at kunne downloade titler i eReolens app, skal du have version 10 eller derover af styresystemet

Android:

  • Din smartphone eller tablet med Android skal understøtte minimum version 8.0 for at kunne få det fulde udbytte af den nye Android app
  • Hvis dit styresystem er lavere end 8.0, kan du forsøge at opdatere dit styresystem

Enheder der ikke understøttes:

  • Windows tablet
  • E-bogslæsere
  • MP3 afspillere