Månedens debutanter: Christine Kærulv og Johan Feierskov

Oplev to forrygende, fornyende og forunderlige debutbøger, når Christine Kærulv og Johan Feierskov er Månedens debutanter på Hovedbiblioteket den 13. maj.
Date
Tid
17:00 - 18:15
Sted
"LIVE", 4. sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Krystalgade 15
1172 København K
Danmark

Det kan du opleve

Vi bliver hver dag påvirket af utallige indtryk fra højteknologiske computere og skærme. Alligevel har computernes indtog i vores tilværelse fyldt forbløffende lidt i skønlitteraturen.

Det har to debutanter inden for få måneder gjort op med. Dermed gør de det, debutanter gør bedst: Fornyer litteraturen! På to vidt forskellige måder væver de nemlig litteratur, æstetik og computerspil sammen til bøger uden fortilfælde. 

Det skal handle om snydekoder, glitches, digital eskapisme og virtuelle verdener.

Om bøgerne

  • Om Christine Kærulvs Motherlode skriver forlaget: Motherlode er en hårdtslående og øm debutdigtsamling om at vokse op med psykisk vold i familien – og at flygte ind i computerspillet The Sims, når truslen er akut. Christine Kærulv debuterer med lysende, klare digte fra et ungdomsliv på en svinefarm ved Gudenåen. Det handler om snydekoder, glitches, digital eskapisme og virtuelle verdener.
  • Om Johan Feierskovs Multiplayer skriver forlaget: Romanen finder sted i et online spil og handler om glitch, naturen, termodynamik, netværk og etik. En spiller starter et computerspil. En guide hjælper med at forløse spillerens potentiale. De har brug for hinanden. (...) Karaktererne lærer værdien af venskab. Hemmeligheder afdækkes. De lærer om spillets verden og om sig selv.

Om forfatterne

  • Christine Kærulv (f. 1996) kommer fra Bjerringbro og er opvokset på en konventionel svinefarm. Hun er uddannet fra den norske forfatterskole Forfatterstudiet i Bø og bor på Amager. Motherlode er hendes debut. 
  • Johan Feierskov (f. 1992) er musiker og forfatter. Han debuterer med Multiplayer.

Praktisk info

  • Arrangementet foregår på LIVE på Københavns Hovedbibliotek. 4. sal, Store scene.
  • Arrangementet begynder kl. 17.00 og slutter kl. 18.15.
  • Arrangementet er gratis og uden pladsbilletter. Bemærk, at udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser. Derfor vi anbefaler, at man kommer i god tid. Vi åbner til salens siddepladser kl. 16.25.

Find vej

Fra Hovedbibliotekets Centralsal finder du sceneområdet på 4. sal på følgende måder:

  • Tag elevatoren, som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Scenen er til højre, når du træder ud af elevatoren.
  • Tag trapperne som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Følg trapperne op til fjerde. Scenen er til højre, når du træder ud på etagen.
  • Følg rulletrapperne op til 3. sal. For enden af sidste rulletrappe går en trappe på din højre side op til 4. sal. Gå til højre for at komme til sceneområdet.