Foto: Sara Galbiati
Vild med videnskab

Supernerven: Om vagusnerven, fordøjelse og mental ro

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Krystalgade 15,
1172 København K
"LIVE", 4. sal
Har du en mave, der driller – og et sind, der aldrig helt falder til ro?

Har du en mave, der driller – og et sind, der aldrig helt falder til ro? Så er du ikke alene. Fordøjelsesproblemer, stress og uro hænger tæt sammen, og nøglen til forandring ligger i kroppens måske mest oversete nerve: vagusnerven.

Oplev

I dette foredrag tager klinisk ernæringsekspert, Tine Jørgensen, os med ind i den fascinerende verden mellem nervesystem og fordøjelse. Vi får indblik i, hvordan stress, søvn, døgnrytme, næringsstoffer, tarmflora og hverdagens vaner påvirker både fordøjelsen og vores mentale velvære – og hvordan små ændringer i hverdagen kan skabe bedre betingelser for begge dele.

Samtidig viser kogebogsforfatter, Simon Weisdorf, hvordan teorien kan omsættes til praksis gennem enkle og velsmagende måltider med udvalgte råvarer, der understøtter både fordøjelsen og nervesystemet.

Foredraget kombinerer forskning, kliniske erfaringer og madglæde, og giver et nyt perspektiv på, hvordan vi kan styrke både vores fordøjelse og mentale overskud gennem de valg, vi træffer hver dag.

Et foredrag for alle, der er nysgerrige på forbindelsen mellem mad, fordøjelse og mental velvære, og som gerne vil forstå, hvorfor kroppen nogle gange taler gennem maven.

Mød

  • Tine Jørgensen (f. 1991) er cand.scient. i klinisk ernæring og specialist i fordøjelses-sundhed. Hun har gennem mange år hjulpet mennesker af med fordøjelsesproblemer og er forfatter til flere bøger, herunder bestselleren 'Fix din fordøjelse'. Til daglig driver hun Gut Life Clinic, hvor hun kombinerer den nyeste forskning med praktiske metoder, der virker i hverdagen. I august 2026 er hun aktuel med bogen 'Supernerven'.
  • Simon Weisdorf (f. 1970) er kogebogsforfatter med fokus på sund og lækker mad og har udviklet opskrifterne til bogen. Til daglig står Simon bag opskriftsuniverset CookingClub og er redaktør på bogserien I Forms Succesguider. Han har lavet opskrifter til en stribekogebøger heriblandt bestsellerne 'Velsmurt' og 'Anti-inflammatorisk Topform'. I august 2026 er han aktuel med bogen 'Supernerven'.

Om Vild med videnskab

Arrangementet er en del af Københavns Bibliotekers festival ”Vild med videnskab". Festivalen finder sted på de biblioteker i Københavns kommune i perioden oktober-november. Her vil du kunne opleve videnskabelig foredrag og talks for voksne om alverdens emner.

Praktisk info

  • Arrangementet foregår på LIVE på Københavns Hovedbibliotek, 4. sal, Store Scene.
  • Der er fri entré til arrangement med billet. Bemærk, at man ikke kan reservere plads, og at udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser.

Venteliste

  • Er arrangementet udsolgt, kan du tilmelde dig ventelisten. Så får du besked, når der bliver ledige billetter. Når der bliver en billet ledige, får alle på ventelisten besked, og så det efter først-til-mølle-princippet. Hvis du ikke får fat i billetten, forbliver du på ventelisten og vil modtage en ny besked, når flere billetter bliver ledige.
  • Tag chancen: Vi modtager altid sene afbud, så du kan tage chancen og møde op til arrangementet. Måske er der plads til dig!

Find vej

Fra Hovedbibliotekets Centralsal finder du sceneområdet på 4. sal på følgende måder:

  • Tag elevatoren, som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Scenen er til højre, når du træder ud af elevatoren.
  • Tag trapperne som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Følg trapperne op til fjerde. Scenen er til højre, når du træder ud på etagen.
  • Følg rulletrapperne op til 3. sal. For enden af sidste rulletrappe går en trappe på din højre side op til 4. sal. Gå til højre for at komme til sceneområdet.