Aktiviteter for børn
Københavns Hovedbibliotek har en række tilbud til børn og deres voksne.
Faste aktiviteter på LÆS
Fagtesang og Historier
Børneværterne laver aktiviteter for børn på hverdage klokken 10.00 (Fagtesang) og 16.00 (Historiefortælling eller oplæsning) og i weekender klokken 10.00 (Fagtesang) og 13.00 (lørdag Historiefortælling - søndag Tegneworkshop). Se på tavlen, når du ankommer, om der er ændringer eller evt. aflysninger. Børneværterne ringer med en klokke, lige før aktiviteten går i gang.
Minibiblioteket
På tavlen kan du også se diverse aktiviteter i forbindelse med Minibiblioteket for de 0-6-årige. Minibiblioteket finder sted hver tirsdag og torsdag klokken 10:00, og det foregår i Ordbjerget på LÆS.
Tegnstationen
I Tegnstationen kan du hygge dig med forskellige aktiviteter, der alle har noget med bogstaver, ord og sprogstimulering at gøre. Du kan fx spille spil, gå på bogstavjagt eller løse opgaveark. Du kan også tegne på vores store tavle, farvelægge bogstaver eller figurer fra bl.a. eventyr.
Særligt for institutioner
Vi har aktiviteter for fritidshjem, børnehaver, vuggestuer og dagplejere. Du kan booke aktiviteter særligt for børnene i din institution.
Aktiviteterne understøtter den styrkede pædagogiske læreplan.
Det koster ikke noget, men du skal booke via Billetto.