Digital Artikelservice

Få artikler fra danske tidsskrifter sendt til din mail nemt og hurtigt

Digital Artikelservice leverer digitaliserede artikler fra Det Kongelige Biblioteks tidsskriftssamling til din mail eller til afhentning på dit bibliotek. Det Kongelige Bibliotek har, pga. den nationale pligtaflevering, alle danske tidsskrifter i deres bestand, plus et stort antal udenlandske tidsskrifter.

Sådan gør du:

  1. Gå til til Digital Artikelservice
  2. Find den artikel, du gerne vil læse. Hvis artiklen kan bestilles via Digital Artikelservice, bliver det oplyst under bestil-knappen
  3. Indtast dit lånernummer og din pinkode til Københavns Biblioteker
  4. I bestil-formularen får du oplyst, at artiklen leveres med Digital Artikelservice. Tjek at oplysningerne er korrekte og godkend bestillingen. Hvis artiklen allerede er scannet, får du den i din indbakke i løbet af kort tid. Hvis den først skal scannes, får du den måske først næste dag.

Der kan være undtagelser, hvor en artikel på grund af licensmæssige forhold ikke må leveres til download. I disse tilfælde vil en artikel blive leveret til afhentning på dit valgte favoritbibliotek.

Leveringstider

Leveringstiden er på få minutter for artikler, som allerede er scannede, imens “nybestilte” artikler (dvs. artikler, som ikke tidligere er bestilt) scannes og sendes i løbet af maksimalt 24 timer på hverdage.

Digital Artikelservice indeholder:

  • Nem og lynhurtig levering af digitaliserede artikler fra Det Kgl. Biblioteks samlinger direkte til din mail
  • Digitaliserede artikler fra Det Kgl. Biblioteks samlinger af fysiske tidsskrifter, som indeholder over 40.000 forskellige titler.